Smittetallet i Aarhus tog onsdag et dyk ned, men torsdag er der atter mange smittede.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at der torsdag er 272 nye smittetilfælde med covid-19.
Kun en enkelt gang siden juli har der været flere smittede på en dag.
Stigningen i Aarhus kommer, selvom det samlede antal smittede i hele Danmark er faldet i forhold til onsdagens opdatering.
Samtidig viser tallene fra Statens Serum Institut, at to sogne i Aarhus Kommune nu er over sundhedsmyndighedernes tre kritiske grænser for coronasmitte.
Både Hjortshøj og Sabro opfylder således alle tre kriterier, hvorfor sognene skal indfører særlige smitteforebyggende tiltag.
Fra den 15. november 2021 gælder anbefalinger om, at sogne indfører særlige smitteforebyggende tiltag, hvis alle følgende kriterier er opfyldt:
Der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere
Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
Positivprocenten er på 3 procent eller mere.
Anbefalingerne ophører, når sognet i syv dage i træk ikke på samme dag har været over de førnævnte kriteriers grænseværdier.
Der er torsdag registreret 4.680 nye smittetilfælde og 3 døde på landsplan.
Det er et fald på omkring 500 fra onsdag.
Der er lige nu 427 indlagte. Det er 12 færre end i går. Det oplyser Statens Serum Institut.
På Region Midtjyllands hospitaler er der 35 indlagte med corona, hvor af 10 er indlagt på Aarhus Universitetshospital.
Del:
Andre læser også
Erhverv
Chello's får bøde på 10.000 kroner: Mangelfuld rengøring og skimmellignende sorte prikker
Krimi
Far idømt fængsel for mishandling, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse af sine børn