To led-lamper, der er blevet solgt i Netto, kaldes nu tilbage.

Årsagen er, at der er 'manglende sikring af batterilåg og dermed risiko for, at blandt andet børn kan få adgang til knapcelle-batterierne.'

Det oplyser firmaet bag lamperne, Nohro Aps, i en pressemeddelelse tirsdag.

'Sikkerhed har vores højeste prioritet, og vi beder derfor kunder, som har købt disse produkter, stoppe med at bruge dem og returnere dem i den nærmeste Netto-butik, hvor de berørte lamper er solgt,' oplyses det.

Foto: Nohro ApS
Vis mere

Hvis du returnerer lampen, kan du få det fulde beløb refunderet.

Helt konkret drejer det sig om to led-lamper:

- LED LAMPE - SKY - Model nr.: 3010142 - stregkode: 5713142007077
- LED LAMPE – STJERNE - model nr.: 3010141 - stregkode: 5713142007084

'Vi beklager den ulejlighed, dette måtte give, men sikkerhed har altid førsteprioritet hos Nohro ApS,' lyder det fra firmaet.

Foto: Nohro ApS
Vis mere