To danskere har lørdag helt sikkert store smil på læben og måske endda åbnet en flaske champagne, hvis man er til den slags.

De er nemlig begge blevet millionærer efter ugens Lotto-runde.

Førstepræmien lød på ti millioner, hvilket krævede syv rigtige vindertal. Dem var der to heldige danskere, som havde.

Det oplyser Danske Spil lørdag aften. Begge vindere er PLUS-abonnenter, oplyses det.

Vinderne skal dele gevinsten og får således fem millioner kroner hver. De to nye millionærer er fra Aalborg og Ebeltoft.

Danske Spil skriver i pressemeddelelsen, at det er femte gang i 2020, at en Lotto-vinder er fra Aalborg.

Tre aalborgensere har hver vundet en million kroner, mens en fjerde vandt lidt over fem millioner kroner i august.

I marts var der også en fra Syddjurs, hvor Ebeltoft ligger, der vandt lidt mere end tre millioner kroner. Aftenens vinder fra Ebeltoft er derfor den anden fra området i 2020.

For nylig meldte Danske Spil ud, at en anden heldig dansker havde vundet hele 26 millioner kroner – vel at mærket uden at have de rigtige vindertal.

Den historie kan du læse mere om HER.