Den to-årige Peter var så afkræftet af den kemoterapi, der skulle behandle hans leukæmi, at han knapt var vågen.

Til sidst var der gået en hel måned uden, at han havde sagt noget. 

Peters far, David Köslich, vidste ikke, om Peter opfangede de historier han læste, eller de sange han spillede for ham – om han overhovedet til stede. 

Men så kom der ét ord, oplyser faren til JydskeVestkysten.

»Han sagde 'guitar'. Jeg blev forskrækket og virkelig glad,« siger David Köslich til mediet. 

Som to-årig blev Peter sendt til Børne- og Ungemodtagelsen i Kolding, hvor han fik konstateret leukæmi. Siden skulle han igennem et behandlingsforløb på godt to år. 

David Köslich følte afmagt over ikke at kunne hjælpe sin søn med at blive rask, og derfor gjorde han noget andet. 

Han læste bøger og spillede sange for ham på sin guitar.

Så da Peter brød tavsheden med ordet 'guitar', spurgte Köslich straks, om han skulle spille en sang for ham, hvortil Peter afgav et lille nik. 

18. juli i år fik Peter sin sidste dosis kemoterapi og selvom behandlingen er færdig, følger der godt fem år med kontroller. 

I dag er Peter fire år, han hopper på trampolin, leger, går i børnehave og udviser ikke tegn på sygdom.