Lyt til artiklen

I år er det ti år siden, at Tinder blev lanceret.

Men det er også året, hvor datingappen for første gang skal forholde sig til en nedadgående kurve.

Ifølge Financial Times faldt antallet af Tinder-downloads nemlig med fem procent i 2021.

Og det er især én gruppe, der ikke giver appen et swipe til højre:

Den såkaldte generation Z, som er en betegnelse for den generation, der er født mellem 1997-2010.

»Mange ældre folk bruger Tinder nu. Hvis du leder efter nogen, som er teenager, og du tænker: 'Hvad kommer de til at bruge om et år eller to, når de er gamle nok til datingapps?' Det er det publikum, vi er nødt til at se på – Generation Z.«

Sådan lyder det fra Gary Swidler, vicedirektør og økonomichef hos Tinders moderselskab Match Group, til Financial Times. Det skriver TV 2.

Mediet oplyser desuden, at Tinders konkurrenter såsom Buble og Hinge ikke oplever samme nedgang. Tværtimod. Bumble vækstede med 20 procent i 2021.

Men med over 70 millioner brugere er appen med flamme som ikon dog fortsat den største datingplatform på markedet.