Hvis du elsker at dyppe dine fritter i aioli eller smøre aioli på din sandwich, så skal du nok lige tjekke, hvilket mærke det er.
Scandic Food A/S tilbagekalder nemlig et parti aioli efter fund af skimmel, oplyser Fødevarestyrelsen.
Der er tale om aiolien Svansø Økologisk Aioli.
Den lyse mayonnaise-dryppelse er solgt i Rema 1000 og har EAN stregkoden 5701116015043.
Og da der er konstateret skimmel i produkter fra det pågældende parti, så er det uegnet som fødevare.
Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.
Ifølge Fødevarestyrelsen, så kan fødevarer, der er angrebet af skimmelsvampe, der producerer svampegifte, være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene.
Derfor bør man generelt være opmærksom på, om der er synligt mug eller skimmel på ens fødevarer og behandle dem derefter:
Kassér muggent syltetøj
Skær mug af hård ost
Kassér muggent brød
Kassér mugne nødder
Undersøg frugt og grønt for mug
Fjern den hvide pels på champignoner
Kassér kød med indhold af mug



