Fiskepålægsproducenten Amanda Seafoods tilbagekalder tuber af Amanda Makrelkræs på grund af risiko for, at der er metalstykker i den findelte makrelfilet i tomatsauce.

Det drejer sig om tuber produceret den 26. maj, den 10. juni og den 21. september med holdbarhedsudløb de samme datoer næste år henholdsvis.

Tuberne er blevet solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, 365discount, føtex, Bilka, Netto og ABC Lavpris.

Makrelkræsen må ikke sælges.

Solgte tuber skal kasseres eller returneres til Amanda Seafoods, oplyser fiskepålægsproducenten.

RITZAU