Fødevarestyrelsen tilbagekalder fredag flere fødevareprodukter efter fund af Listeria. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse

Der er tale om forskellige varianter af såkaldte måltidssalater, der er af coop's eget mærke og har en udløbsdato den 29. juli 2023.

Den farlige bakterie er blevet fundet i coops couscoussalat, stenaldersalat og veggie proteinsalat. 

Fødevarestyrelsen opfordrer kunder, der har købt salaterne, til at aflevere dem tilbage til butikken eller smide dem i skraldespanden. 

Har man allerede indtaget produktet, kan bakterien Listeria medføre influenzalignende symptomer, feber og hovedpine.

I sjældne tilfælde kan den give mave-tarmproblemer.