Hver gang skateboardet kører for hurtigt, forsøger det at smide dig af.
Derfor har selskabet bag det elektriske skateboard Onewheel, Future Motion, valgt at tilbagekalde alle skateboards, der er sendt på markedet.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
De elektriske skateboards er produceret med en teknisk fejl, der gør, at de stopper med at balancere, hvis boardets grænser overskrides.
For eksempel, hvis det kører for stærkt.
Future Motion advarer nu deres kunder mod at bruge dem, da kunderne kan blive udsat for alvorlige og livsfarlige styrt.
Tilbagekaldelsen af køretøjerne kommer efter fire dødsfald og flere alvorlige skader blandt brugere af Onewheel i perioden 2019 og 2021.
Og en reprimande i november 2022 fra den amerikanske myndighed for forbrugersikkerhed, CPSC.
Men dengang afviste Future Motion alle anklager i en pressemeddelelse.
»Onewheel elektriske skateboards er sikre, når de betjenes med sund fornuft og sikker kørepraksis, som er fælles for enhver boardsport,« skrev de blandt andet i en pressemeddelelse.
Firmaets øvrige modeller, kaldet Onewheel GT, Pint X, Pint og XR, bliver senest inden for seks uger udstyret med en softwareopdatering, men modellerne Onewheel og Onewheel+ kan altså ikke opdateres.
Hvis man har et Onewheel og et Onewheel+, får man istedet en rabat på 700 kroner til at købe et nyt elektrisk skateboard.