Et opslag på Facebook har antændt en hed debat om de voldsomme uroligheder, der spreder sig over hele USA.

Manden med tændstikken – den rygende pen bag opslaget – hedder Jens Philip Yazdani, og han bliver fra flere sider angrebet for at være antidemokratisk.

Jens Philip Yazdani, der er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og tidligere vært på Radio 4, skrev mandag et opslag på Twitter, hvor han understreger vigtigheden af, at den amerikanske befolkning går på barrikaderne.

Og i en sådan grad, at det kan mærkes:

Jens Philip Yazdani er 22 år, debattør og tidligere vært på Radio 4.
Jens Philip Yazdani er 22 år, debattør og tidligere vært på Radio 4. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

'Det er altså godt, at politistationer brændes af,' står der blandt andet i opslaget, som har fået kritik fra flere sider. Fra blandt andre det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen.

Jens Philip Yazdanis opslag er en kommentar til drabet på 46-årige George Floyd, der døde under en anholdelse i Minneapolis 25. maj.

En hændelse, der har sat en lang række amerikanske byer i flammer og genantændt racedebatten i USA, hvor sorte igennem generationer har følt sig som ofre for chikane og politivold.

»Tilskyndede til vold«

Jens Philip Yazdanis pip på Twitter fik dog ikke lov til at stå længe, før det blev taget ned af Facebook, der ejer Twitter.

De mente, at det »tilskyndede til vold«.

»Det mener jeg virkelig ikke, at jeg gør. Jeg er 100 procent tilhænger af ikke-voldelige protestformer.«

Men du opfordrer til at brænde politistationer af. Hvordan er det ikke voldeligt?

»Det, jeg skriver om og støtter, er sabotage og hærværk. Det er ødelæggelse af materiel. Ikke af politifolkene. Det er vigtigt at understrege. Jeg ønsker ikke, at betjente kommer til skade.«

En demonstrant holder det amerikanske flag i strakt arm, mens flammerne rejser sig i baggrunden. Urolighederne har spredt sig over det meste af landet. Her er det i St. Louis, Missouri.
En demonstrant holder det amerikanske flag i strakt arm, mens flammerne rejser sig i baggrunden. Urolighederne har spredt sig over det meste af landet. Her er det i St. Louis, Missouri. Foto: LAWRENCE BRYANT
Vis mere

Men hvorfor er det i orden at brænde politistationer ned eller begå materiel ødelæggelse i det omfang, som vi ser det lige nu?

»I USA er der en lang historie med politiundertrykkelse og chikane af den sorte befolkning. Og selvom der gang på gang har været bevægelser mod politivold og protester over hele landet, er politiet historisk set sluppet af sted med det.«

»Betjenten, der dræbte George FLoyd, havde 17 klager imod sig. Det viser, at systemet ikke gør noget ved problemerne. De får bare lov til at fortsætte. Og derfor synes jeg, det er legitimt nok at ty til denne form for handling.«

»Det er et udtryk for, at grænsen er nået. Det er et politisk statement om, at man ikke vil finde sig i mere. Så i bund og grund handler det om, at når myndighederne ikke kan beskytte deres borgere, må borgerne beskytte sig selv. Det er selvforsvar.«

Hvordan er det selvforsvar at brænde bygninger ned? Skal man ikke være i fare, før man kan bruge selvforsvar som argument for sine handlinger?

»I USA lever sorte mennesker i en verden, hvor de er i fare for at blive dræbt, selvom de ikke har gjort noget. Bare fordi deres hud er mørk. Der er eksempler nok. Men hvis ingen er villige til at gøre noget grundlæggende for at beskytte dig i samfundet, kan det være nødvendigt at tage sagen i egen hånd.

Men igen – hvordan er det selvforsvar for den enkelte borger?

»Okay, så lad os kalde det strategisk sabotage. Den sorte befolkning oplever igen og igen, at myndighederne ikke er der for dem. Fjerner man politiet – brænder deres stationer – fjerner man samtidig deres politiske tilstedeværese. Man siger: I skal ikke være her, når I gør mere skade end gavn, og ved at tage så drastiske midler i brug – og ja, det er radikalt – sender man et entydigt statement om, at man ikke vil finde sig i det mere.«

En række kampklædte betjente spærrer gaden i Louisville, Kentucky, USA.
En række kampklædte betjente spærrer gaden i Louisville, Kentucky, USA. Foto: BRYAN WOOLSTON
Vis mere

Tror du på demokratiet og retssamfundet?

»Ja, for pokker. Jeg er demokrat ind til benet.«

Men hvordan harmonerer det med at ty til selvtægt? En af grundsøjlerne i et demokrati og i et retssamfund er jo en tiltro til og en forventning om, at myndighederne varetager de fornødne opgaver – f.eks. at domstolene tager sig af opgaven, hvis der er begået noget strafbart. Din version lyder mere anarkistisk end demokratisk?

»Ja, det kan du godt have ret i. Men jeg synes ikke, at anarkisme er uforsonligt med demokrati. Jeg slår ikke til lyd for en anarkistisk samfundsomvæltning lige nu. Men i USA, hvor situationen er, som den er, er der i visse dele af det amerikanske samfund brug for, at borgerne kan forsvare sig.«

»Grundlæggende skal det amerikanske samfund omformes. Men indtil da er mit synspunkt, at det er legitimt, hvis de sorte tager sagen i egen hånd for at undgå den brutalitet, de ellers møder.«