Har vi misforstået den danske folkeskoles opgave?

Debatten raser, efter den nye PISA-undersøgelse afslørede, at knap en tredjedel af danske 15-årige elever har et meget lavt niveau i læsefærdigheder, matematik og naturfag.

De ligger ifølge rapporten under baren for, hvad man skal kunne for at være i stand til at begå sig i samfundet. Statsminister Mette Frederiksen kaldte resultaterne »dybt bekymrende« på Instagram.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager er enig i, at det står rigtig skidt til, men hun mener, at der hersker forvirring om folkeskolens kerneopgave, fortæller hun til B.T.:

»På den ene side skal folkeskolen være et velfærdstilbud, der løser alle vores personlige problemer, og på den anden side tager vi slet ikke folkeskolens kerneopgave alvorligt, nemlig at den skal levere faglig undervisning i fagene.« 

Er der sket et fokusskift i forbindelse med skolereformen, er man gået væk fra nogle ting, der fungerede?

»Jeg har brugt 10 år på både at kritisere folkeskolereformen og pille den fra hinanden, men det er langt større og dybere end det.«

Danmarks Lærerforening oplyste i 2022, at mere end hver tredje nyansatte lærer ikke har en læreruddannelse. I folkeskoleloven står ellers, at man skal have »gennemført uddannelsen til lærer« for at kunne varetage undervisningen. Men på grund af lærermangel fortolker kommunerne loven bredt, når det kommer til nyansættelser. 

Hvad er forklaringen på, at der er færre lærere i dag? 

»Jeg tror, at en del af forklaringen er, at rigtig mange lærere har uddannet sig til at undervise. Men det, de skal, er at være sådan en slags omsorgsmedarbejdere, der skal bistå elever og forældre i alle mulige livsforhold. Og de har heller ikke lyst til at stå i en skole, hvor de risikerer at blive slået af eleverne og bagefter anklaget for ikke at have løst opgaven ordentligt.«

Arbejdstilsynets spørgeskemaundersøgelse »Arbejdsmiljø og helbred i Danmark« fandt, at 18,7 procent af ansatte i folke- og specialskoler har været udsat for fysisk vold på arbejdet inden for et år, hvilket er næsten fire gange højere end gennemsnittet for alle lønmodtagere.

Var inklusionsloven en stor fejl?

»Det var det dengang, men det er også 10 år siden. Der er sket rigtig meget siden da. Der er kommet mange flere børn, der har særlige behov, og der er kommet en kæmpestor forventning til, at folkeskolen skal tilrettelægge sin undervisning til elever med særlige behov. Skolen kan ikke være sådan en schweizerkniv, der kan tilpasse sig alle tænkelige behov, for så holder den op med at være en sammenhængende skole,« siger Riisager. 

Er det et kulturelt problem eller et politisk problem?

»Det er nemlig et kulturelt problem, som angår os alle sammen. Derfor kan man heller ikke bare skubbe aben fra sig. Det er både politikere, eksperter, forældre, rektorer på læreruddannelserne – det er alle, der har et ansvar her for at forstå skolens kerneopgave.«

Udover at forstå folkeskolens opgave er det vigtigt at erkende, at vi har et problem, som ikke kan løses over natten, mener den tidligere undervisningsminister:

»Hvis man lægger en fornuftig plan, så kan man om 10 år have en meget velfungerende folkeskole. Men vi er et sted, hvor fundamentet, som sagt, er revnet.

Så første skridt er at erkende situationen?

»Første skridt er at erkende situationen.«