Tidligere sundhedsminister og folketingsmedlem Torben Lund gik i 15 år og bar på en stor hemmelighed bag Christiansborgs mure. Han var homoseksuel.

I et interview med B.T. kigger han tilbage på de mange år 'i skjul': Hvad der var det værste, og hvad han fortryder den dag i dag.

Det sker på et tidspunkt, hvor homofobi for alvor har ramt det danske mediebillede - efter en sag, hvor både fans af OB og Brøndby er blevet straffet for at synge homofobiske sange mod FCK-stjernen Viktor Fischer. Og hvor der eksempelvis endnu ikke er en eneste mandlig fodboldspiller fra Superligaen, der er stået frem som homoseksuel.

Fra 1981 til 1998 var Torben Lund folketingsmedlem for Socialdemokratiet og var sundhedsminister i 1993-1994. Men det var først i 1996, at han ufrivilligt endte med at springe ud.

Mere om det senere.

For selvom den nærmeste omgangskreds godt var klar over, at Torben Lund var homoseksuel, var det ikke noget, han ville fortælle offentligheden om. Men hvorfor?

»Der var to store grunde til, at jeg ikke stod offentligt frem med det. Dels havde jeg to børn, som jeg var bekymret for. Det var en anden tid dengang, og hvordan ville det være for dem henne i skolen? Ville de blive drillet? Det ville virkelig gøre mig ondt,« fortæller han.

»Det andet var mit arbejdsliv. Jeg var nemlig meget optaget af, at jeg ikke blev sat i bås som ham 'bøssepolitikeren'. Den ville jeg ikke have på mig. Det ville genere mig forfærdeligt, hvis folk tænkte på ham 'bøssepolitikeren', hver gang jeg udtalte mig om eksempelvis sundhedspolitik.«

Foto: MOGENS LADEGAARD
Vis mere

For nylig fortalte den nu 68-årige Torben Lund i podcasten 'Ret til kærlighed' om at leve i skjul som homoseksuel. Her kom han også ind på, hvordan han som politiker aktivt kæmpede for, at registreret partnerskab blev indført.

Selv beskriver Torben Lund sig på det tidspunkt som 'lidt af en kylling'. Han havde ikke modet til at så frem. Men det havde sine konsekvenser.

For på spørgsmålet om, hvad der var det værste, falder svaret prompte.

»Det værste var alle de løgne. Selvom man godt vidste, hvad man skulle, så sagde man noget andet. Det med at lyve om, hvad man gik og lavede, var det værste. Og det mest generende var jo, at man hele tiden skulle passe på, at man ikke afslørede sig selv,« forklarer han.

Men i sommeren 1996 kom dagen så. Helt ud af det blå.

Torben Lund havde på det tidspunkt næsten lige mødt sin nuværende mand, Claus Lautrup, og de var på deres første ferie sammen på Kreta.

Fra hotellets reception lød det, at der var telefon til den tidligere minister, der nu var politisk ordfører for partiet.

Den dengang netop fratrådte chef for Sundhedsstyrelsen Palle Juul-Jensen havde i en bog nemlig påstået, at to sundhedsministres seksualitet havde haft indflydelse på aids-politikken.

Derefter fortalte TV2, at der var tale om Torben Lund og Yvonne Herløv Andersen, der begge var homoseksuelle.

»Det var jeg meget, meget ked af, og det kom jo som lidt af et chok,« fortæller den tidligere politiker, der nåede at være gift med to kvinder, som han har et barn med hver.

»Jeg ville ønske, jeg selv kunne have fortalt det. På det tidspunkt havde jeg nemlig ikke snakket med min yngste datter om det. På det tidspunkt var hun 10, og jeg havde kun fortalt min ældste datter om det. Så jeg måtte hurtigt få fat i hendes mor, så vi kunne forberede hende på det.«

Set i bakspejlet vil Torben Lund derfor også gerne have gjort det anderledes, hvis han i dag kunne gøre det om.

Sådan så det ud, da Torben Lund ankom til hofbal med sin kæreste, Claus Lautrup.
Sådan så det ud, da Torben Lund ankom til hofbal med sin kæreste, Claus Lautrup. Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

»Jeg ville rigtig gerne have været åben omkring det noget før. Det ville jeg. Jeg kunne jo mærke den kæmpe lettelse, det var, da det var ude af flasken. Det ændrede jo også min hverdag, hvor jeg nu bare kunne være mig selv. Også når omgivelsernes reaktioner også udelukkende var positive.«

Faktisk var de mange henvendelser så positive, at andre danskere også valgte at stå frem, fortæller den tidligere politiker.

Han fik nemlig breve, hvor folk skrev, at hvis en tidligere sundhedsminister kunne springe ud, så kunne de også.

»Der var jo lige pludselig nogen, der kunne bruge den situation til noget positivt i deres eget liv. Det betød enormt meget.«