Billetselskabet TicketMaster har i den seneste tid skabt overskrifter, fordi masser af vrede kunder har købt billetter, som de aldrig har modtaget. Nu har selskabet dummet sig med ved at sende en noget ufølsom mail ud.

TicketMaster har sendt mailen til alle de kunder, som havde købt en billet til gårsdagens Harry Styles koncert, som skulle have været afviklet i Royal Arena.

Her skriver TicketMaster: »Vi håber, du havde en fantastisk oplevelse med Harry Styles,« ledsaget af et billede af den verdensberømte popstjerne.

Men som bekendt er der ikke nogen, der har haft en fantastisk oplevelse med Harry Styles, da koncerten blev aflyst på grund af masseskyderiet i Field's lige i nærheden, hvor tre uskyldige blev dræbt og fire alvorligt såret.

Mange af de personer, som glædede sig til at høre Harry Styles var netop i Field's inden koncerten. Blandt andet for at spise inden koncerten. Det, der skulle have været en skøn aften, blev en grusom oplevelse.

Lise Hansen er en af dem, som har modtaget mailen fra TicketMaster. Hendes to døtre var i går i Royal Arena og glædede sig til koncerten. De var ikke i Field's og heldigvis på sikker afstand af de frygtelige begivenheder, men derfor var det rystende for dem alligevel.

»Vi håber du havde en fantastisk oplevelse med Harry Styles,« skriver Ticketmaster til deres kunder, selvom koncerten blev aflyst på grund af masseskyderiet i Fields.
»Vi håber du havde en fantastisk oplevelse med Harry Styles,« skriver Ticketmaster til deres kunder, selvom koncerten blev aflyst på grund af masseskyderiet i Fields.
Vis mere

»Jeg synes, det er ufølsomt, at man ikke sørger for at stoppe sådan en mail,« siger Lise Hansen, som forklarer at mailen er en fællesmail, der er sendt ud til mange kunder.

B.T. har ikke kunne få fat i TicketMaster og opklare, hvorfor mailen er sendt ud. Lise Hansen regner dog med, at der er tale om en planlagt mail, som automatisk bliver sendt ud.

»Men den skulle naturligvis være stoppet. Den kommer jo ud til mange unge, som har haft en meget ubehagelig oplevelse inde på livet,« siger hun.

»De har jo fået et chok, som jeg kan forestille mig, at de bliver mindet om igen med sådan en mail. Det, tror jeg ikke, er noget, de har brug for lige nu,« siger Lise Hansen.

Redningspersonale foran indkøbscenteret Fields i Ørested efter masseskyderiet søndag
Redningspersonale foran indkøbscenteret Fields i Ørested efter masseskyderiet søndag Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Lise Hansens døtre, som var til stede i Royal Arena, er henholdsvis 18 og 21 år gamle. De ønsker ikke at medvirke.

»Min datter er rystet over det, selvom hun ikke var til stede i Field's De så meget svært bevæbnet politi, da de kom ud. Det er ikke normalt i Danmark,« siger Lise Hansen..

B.T. har forsøgt at kontakte Ticketmasters direktør, Jakob Lund Hansen, men han er ikke vendt tilbage for en kommentar.