»Jeg kan se en smadret rude og en hvid airbag. Og så er der blod ud over det hele.«
Med en promille på 2,6 kørte Thomas de Oliveira 6. maj 2016 frontalt ind i et træ. Den dengang 20-årige mand husker ikke, præcist hvad der skete, for han var ikke ved bevidsthed. Men i glimt er ruden og blodet efterfølgende dukket op i hukommelsen.
Bilen, han kørte galt i, var det sidste, der var tilbage af de penge, han som 18-årig arvede fra sin far. En million kroner nåede han i løbet af to år at bruge på alkohol, hash, escortpiger, en lejlighed – og så bilen.
Men hvordan kom det så vidt? For at forstå, hvorfor Thomas kunne finde på at sætte sit eget og andres liv på spil den aften for fire år siden, skal vi tilbage til engang i 1990'erne.
I en ny bog, 'Når alle masker falder', der udkommer 24. oktober, fortæller Thomas de Oliveira om en barndom fyldt med svigt fra nogle voksne, der gerne ville, men ikke kunne være forældre.
»Jeg har ikke altid været god til at vælge den gode vej i livet,« siger Thomas de Oliveira, der er opvokset i Nordjylland.
Han beretter også om en fejlslagen ungdom, som han nu forsøger at lære af, og om bilulykken, der skulle forandre livet for altid.
Tilbage til dengang i starten af 90'erne mødte en temperamentsfuld brasiliansk kvinde en rolig dansk mand. Deres stormende forelskelse blev til Thomas de Oliveira. Han var et ønskebarn.
Trods dette blev forældrene skilt bare kort tid efter, Thomas de Oliveira kom til verden.
Faderen drak, og det tog til med årene. Alligevel var det ham, Thomas kom til at bo hos, fordi moderen ikke kunne tage vare på ham.
Hvis moderen f.eks. ikke kunne finde sine nøgler, var det Thomas' skyld. Hun skreg og råbte, hun lovede ting, hun ikke kunne holde, hun flyttede sønnen rundt i et væk. Hun gav ham kæledyr for så at tage dem fra ham igen.
Hendes rygsæk var fyldt med seksuelle overgreb, voldelige relationer og misbrug. Så de voldsomme reaktioner kom et sted fra.
»Det påvirkede mig meget, jeg var ustyrlig og uregerlig,« siger han.
Men det skulle kun blive værre.
For Thomas' far kunne heller ikke være far. Han blev fundet død i et vandhul et halvt år efter, han var forsvundet fra den psykiatriske afdeling, hvor han var blevet indlagt. Han var frosset ihjel.
»Det hjemsøgte mig i mange år efter,« siger Thomas de Oliveira.
Barndommen blev til ungdom. Men Thomas faldt aldrig til hos de plejefamilier, der ellers var tiltænkt som en sikker havn. Fra Thomas' synspunkt gik de mere op i de penge, de fik for at passe ham, end at kere sig om ham.
Så han løb væk. Og kom på institution i en alder af bare 15 år. Her fik han venner, der drak, sniffede coke og røg hash. Thomas de Oliveira formåede aldrig at sige stop eller nej tak.
Så tilbage til den dag i maj 2016, hvor misbruget tog overhånd. Bilen blev totalsmadret, og Thomas kunne prise sig lykkelig for, at en forbipasserende ringede til alarmcentralen, og at han i dag er uskadt.
»Jeg var nede i et dybt hul. Jeg kunne have slået mig selv og andre ihjel, fordi jeg valgte at drikke og ryge hash og køre bil,« siger han.
Ulykken skulle blive et vendepunkt for den unge mand.
Thomas de Oliveira formåede det, som andre misbrugere ikke vil eller kan. Fra den ene dag til anden blev livet et andet: Han indså, at han måtte ændre kurs og dermed droppe alkohol og stoffer.
»Da jeg bare begyndte at være Thomas inklusive min bagage, oplevede jeg en nærhed og en ægthed med andre, som gav mig ro og sikkerhed. De så ikke ned på mig, og det var ikke farligt at være mig selv,« siger han.
Når hans nye bog udkommer i næste uge, kan han for alvor sige, at han har ladet masken falde.
»Nu skal jeg ikke længere bruge energi på at skjule, hvem jeg er, og jeg får ikke en følelse af at være forkert, som jeg gjorde engang,« siger den i dag 23-årige mand.
Thomas håber, at han med sin bog kan vise, at det er muligt at bryde et mønster som misbruger og som omsorgssvigtet barn. Han har i dag startet egen foredragsvirksomhed og har uddannet sig som coach for at hjælpe andre unge i samme situation.
»Jeg er ikke stolt af de ting, jeg har lavet eller gjort, men jeg gider ikke bruge tid på at tænke for meget på ting, jeg alligevel ikke kan ændre. Nu ser jeg fremad,« siger Thomas de Oliveira.
Han bor i dag sammen med en kæreste på Nørrebro i København.
