Lyt til artiklen

Det er blevet en fast del af hverdagen for Thomas James Thomsen, at politiet blinker ham ind til siden.

Faktisk er han blevet så vant til det, at han sætter ekstra tid af til kontroller, når han som selvstændig iværksætter sætter kurs mod arbejdet i sin sorte Porsche.

Tirsdag blev han stoppet tre gange i løbet af én dag. Rekorden lyder på syv kontroller på én dag.

»Jeg har en ren straffeattest, jeg har intet med våben eller stoffer at gøre, men alligevel er jeg blevet stoppet over 3500 gange.«

Thomas James Thomsen medvirker i DR's dokumentar 'I politiets vold: Mørk og mistænkt'.
Thomas James Thomsen medvirker i DR's dokumentar 'I politiets vold: Mørk og mistænkt'. Foto: Privatfoto
Vis mere

De høje tal har han fra en tidligere medvirken i DR-dokumentaren 'I politiets vold: Mørk og mistænkt', hvor hans møde med ordensmagten blev kigget efter i sømmene.

Kontakten med politiet kan indebære alt fra standard rutinetjek, hvor kørekortet skal vises frem, til ransagning af bilen på grund af mistanke for besiddelse af euforiserende stoffer eller våben.

Han oplever, at der er en bestemt årsag til, at han bliver stoppet igen og igen.

»De stopper mig på grund af min hudfarve, min størrelse og mit skæg,« siger Thomas James Thomsen, der til daglig er selvstændig iværksætter og desuden tidligere bodyguard for flere kendte, blandt andet Nik & Jay og Burhan G.

Foto: Thomas Sønderup
Vis mere

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2014 var 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund. Thomas James Thomsen er adopteret.

Han forklarer, at han har fået færdselsbøder for at tale i telefon i bilen og køre for hurtigt, men i mange tilfælde er han sigtet for noget, han ikke har gjort.

»Politiet skal have en begrundet mistanke for at ransage min bil og dermed en sigtelse, og så kan politiet lægge til grund, at jeg har blanke øjne, så det ser ud som om, jeg er påvirket,« siger han.

Tallene viste også, at der var 86 til 88 procent højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere.

Hvor andre bilister måske får pulsen op og sved på panden ved synet af den hvide bil med de blå blink, så trækker Thomas James Thomsen på skulderen.

Han joker med, at det er så sjældent, han får fartbøder, fordi han alligevel aldrig når op i fart, før han bliver stoppet igen.

»Jeg har forsøgt at kvæle det med min humor, men nogle dage, ligesom tirsdag, så har jeg bare ikke overskuddet som på andre dage.«

»Så rammer det enormt højt, fordi jeg jo elsker Danmark, jeg kan godt lide politiet, og jeg håber ved gud, de kommer (politiet, red.), hvis jeg en dag har brug for dem,« siger han.

Anders Frandsen, kommunikationsdirektør for Rigspolitiet, fortæller, at politiets vigtigste råstof er danskernes tillid til politiet som myndighed.

»Vi skeler hverken til etnicitet eller hårfarve. Det er altid en konkret og objektiv vurdering på stedet, i forhold til hvor politiet ser et behov for at gribe ind eller kontrollere.«

»Det er en vigtig del af rekrutteringsprocessen, og ser vi nogle, der forskelsbehandler på baggrund af etnicitet, bliver de sorteret fra. Og på uddannelsen er der også fokus på dannelse i ligeværd og ligebehandling.«

Rigspolitiet har for nyligt undersøgt, om der er klager vedrørende etnicitet i de forskellige politikredses dispositionssager. Og hverken her eller hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed finder Anders Frandsen basis for at kunne genkende kritikken.

»Vi kan ikke genkende kritikken i klager til politiet, men du kan statistisk måske godt se en forskel, fordi der er forskel på, hvor meget patruljering, der foregår rundt i landet - for eksempel er der en forskel i antallet af patruljeringer i Vollsmose i forhold til Vojens.«

Thomas James Thomsen kører i en sort porsche. Det kan man også høre betjentene kommentere på artiklens video, når han bliver bedt om at vise kørekortet frem. Igen igen.

Han møder en tvivl fra betjentene om bilen, han kører i, nu også er hans.

»Hvis det var rockere eller bandemedlemmer, der chikanerede mig, så ville det ikke gøre ligeså ondt, for jeg afskyr også dem. Men jeg ser politiet som vores blå hverdagshelte.«

Han filmer nu sine møder med ordensmagten, både på grund af omfanget, men også fordi han tidligere har prøvet at få diskriminerende kommentarer fra betjentene.

»De to ting, der generer mig allermest, det er tonen og de forholdsregler, de tager, når de møder en som mig. Hvis man spørger en dansker, hvordan en terrorist ser ud, så vil billedet passe bedre på mig, end på Anders Breivik.”

»Det er et billede af, hvad vi frygter, der skal ændres,« slutter han.