Den 24. maj lagde en såkaldt teamleder fra Copenhagen Medicals et billede af 20 vandflasker op på en Facebook-gruppe for medarbejderne hos testudbyderen.
Med til billedet fulgte en løftet pegefinger, der ikke var til at misforstå:
»Næsten fyldte vandflasker, som folk er gået fra. Netop derfor er der aldrig nok vand. Kan folk ikke lære at respektere ting, som hvis de SELV havde betalt for det?!« skrev teamlederen og fortsatte:
»Det ender med, at vi til sidst ikke får vand til rådighed, da vi tømmer denne mængde HVER ENESTE AFTEN!«
Og hvorfor er det opslag så interessant?
Jo, for den her opsang fra teamlederen er ifølge en lang række podere fra Copenhagen Medicals, som B.T. har talt med, det perfekte billede på, hvad man som medarbejder oplever på flere af de 48 kviktestcentre:
En arbejdsplads, hvor man ikke tør gå på toilettet. En arbejdsplads, hvor man skal forvente at blive snakket grimt til. En arbejdsplads, hvor det mere eller mindre er uacceptabelt at holde pause. En arbejdsplads, hvor oplæringen i at pode de mange borgere er helt og aldeles mangelfuld.
En arbejdsplads med et – ifølge B.T.s kilder – kritisabelt og ubehageligt arbejdsmiljø.
Er du, eller har du været poder hos Copenhagen Medicals, og har du også oplevet de dårlige arbejdsforhold? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv til journalist Sebastian Bjerring Jensen på sebj@bt.dk.
Lad os vende tilbage til vandflaskerne.
Det er nemlig sådan, at man som poder på et Copenhagen Medicals-center får tilbudt en eller to halvliters kildevand per vagt.
Du må dog ikke drikke vandet ved din podestation, så du skal hælde vand i dig, når du holder pauser.
Og her kommer næste problem så:
De mange Copenhagen Medicals-medarbejdere beretter nemlig samstemmigt til B.T., at der er så stor fokus på at opretholde en kort kø ved testcentrene, at der bestemt ikke ses positivt på hverken drikke- eller tissepauser.
»Hvis du er væk mere end to minutter, så står de klar med skældud, når du kommer tilbage. De holder minutiøst øje med det, fordi køen bliver længere. Og ofte må du slet ikke holde pause. Derfor kan der ende med at stå utømte vandflasker tilbage, fordi man jo ikke lige kan bælle en halv liter på to minutter,« fortæller Maria, der er en af de medarbejdere, som B.T. har talt med.
Maria arbejder stadig i dag som poder hos Copenhagen Medicals, men tidligere fungerede hun som teamleder hos testudbyderen.
Hun kunne dog ikke stå inde for de dessiner, hun fik fra sin overordnede.
»Jeg fik klar besked på at holde øje med folk. Folk måtte ikke være væk i for lang tid, og de ville have, at jeg skulle banke på toiletdøren, hvis der var gået mere end nogle minutter, fordi de mente, at der blev holdt pauser derude. Det ville jeg simpelthen ikke være med til,« forklarer Maria.
For Maria er der ingen tvivl om, at hun aldrig har haft et job, der har været tilnærmelsesvist så hårdt og ubehageligt.
Men ligesom det er tilfældet med de andre medarbejdere, B.T. har talt med, er jobbet som poder den eneste indtægtskilde, og derfor er det ikke bare en mulighed for Maria at sige op.
En anden, der står i samme situation, er poderen Danielle. Guderne skal dog vide, at hun et hav af gange har overvejet at lægge podepinden på bordet midt under en vagt for at forlade stedet.
Det skete blandt andet, da hun i begyndelsen af forrige uge blev spurgt, hvad hun »havde gang i«, fordi hun havde taget sig den frihed at gå ud to minutter for at drikke noget vand.
I torsdags var den gal igen, da Danielle måtte gå grædende hjem.
Hun troede ellers, det var fint, at hun og en kollega gik til frokostpause, da de havde orienteret en af de to teamledere på testcentret.
Men nej. Det var åbenbart den forkerte teamleder, de havde sagt det til, og derfor måtte Danielle stå skoleret og tage imod en lang række hårde ord fra vedkommende.
»Det var virkelig ubehageligt, og jeg endte med at bryde sammen på vejen hjem. Teamlederen svinede mig til. Det er som et fængsel, hvor man ikke tør spørge om noget eller gøre noget. Forleden fik jeg at vide, at jeg bare skulle 'lukke kæften'. Jeg har aldrig prøvet lignende. Jeg er aldrig blevet talt sådan til,« siger hun.
Det sker sågar af og til, at de borgere, der bliver podet, fatter mistanke og spørger ind til arbejdsforholdene.
Det har poderen Lisa oplevet flere gange.
»Det er sket mange gange, at jeg er under podningen er blevet spurgt, om vi bliver behandlet godt, fordi de nok kan se på os, at det ikke er godt. Det er frustrerende, at man skal være bange for at gå på toilettet eller for at spørge om vand,« fortæller hun.
Podernes vagter strækker sig fra fem til 12 timer, og hvis de har en vagt på otte timer, kan de få grønt lys til at få noget mad i maven i deres selvbetalte 30-minutters-pause.
Men heller ikke dén er 'fredet'.
Det er nemlig for nogle teamledere for lang tid at være væk, og derfor bliver poderne tvunget til at dele pausen op i to gange 15 minutters pauser.
»Man kan dårligt nå at spise sin frokost på 15 minutter, og der er endda nogen, der henter frokost i det nærmeste supermarked eller sandwichbar, men det er også umuligt, når de deler pausen op. Det har vi brokket os over, men de fastholder bare, at sådan er det, og så skal vi ellers lukke i,« fortæller hun og fortsætter:
»Jeg håber, at det her kan ændre arbejdsforholdene, for vi bliver behandlet som hunde. Vi skal stå i en lille bås i 12 timer, men må dårligt gå ud for at tisse eller drikke vand, uden at vi bliver skældt ud. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Lisa.
Og så er der den del, der helt konkret går ud over borgerne: den manglende oplæring.
For hvis du synes, at oplevelsen af den lille pind inde i næsen varierer voldsomt fra poder til poder, er der en god grund til det.
Alle de podere, som B.T. har talt med, påpeger nemlig en ifølge dem helt igennem mangelfuld oplæring.
»Vi aner ikke, hvad vi laver. Da vi gik fra de lange til korte pinde, fik vi ingen oplæring. Vi skulle bare gå i gang. Så folk gør bare det, de tror er det rigtige, og derfor er der nok nogen, der gør det alt for voldsomt eller alt for mildt. Det er jo helt vildt kritisabelt,« siger Lisa.
B.T. har foreholdt Copenhagen Medicals kritikken, og her er man overrasket over beskrivelsen af arbejdsmiljøet.
»Vi er enormt ærgerlige over de her kritikpunkter, og det kommer bag på os, for vi oplever en stor interesse for at arbejde for os. Vi har en vigtig samfundsopgave, der har skullet og skal løses enormt hurtigt, derfor er vi nok ret direkte i vores måde at kommunikere på og har en ret kort kommandovej. Der er helt sikkert nogle, der ikke bryder sig om det,« fortæller Trine Baadsgaard, der er pressechef hos Copenhagen Medicals.
Hun fortæller, at man i fredags iværksatte en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet hos firmaets ansatte, og her svarer 90 procent af de 2.400 respondenter, at de vil anbefale virksomheden til andre, og det er Copenhagen Medicals tilfreds med.
Testudbyderen er til gengæld ikke tilfreds med, at der bliver snakket grimt til medarbejderne.
»Man skal selvfølgelig ikke tales grimt til i vores virksomhed. Det siger sig selv – vi stiller jo høje krav til, at vores medarbejdere skal være venlige over for borgerne. Det skal vi gerne selv kunne leve op til. Det skal der slås ned på, og det vil vi tage fat i øjeblikkeligt,« siger Trine Baadsgaard.
Maria, Danielle og Lisa er ikke kvindernes rigtige navne. Medarbejderne, som B.T. har talt med, ønsker ikke at stå frem med deres rigtige navne af frygt for at blive fyret, da de stadig arbejder som podere. B.T. er dog bekendt med deres fulde identitet. B.T. har desuden talt med flere podere, der ikke bliver citeret i artiklen, men som har været med til underbygge kritikken.
