»Jeg har fået en større bevidsthed omkring at passe bedre på min hjerne. Den er lige så vigtig for mig at træne som mine lægmuskler.«

Sådan siger 50-årige Marianne Gaalaas-Hansen, hvis 78-årige mor nu på fjerde år lever med en demensdiagnose.

Før diagnosen vidste Marianne ikke meget om, hvad man selv kan gøre for at undgå den indtil videre uhelbredelige sygdom.

Dermed er hun ikke alene – for 46 procent af danskerne ved ikke, at man selv kan gøre meget for at forebygge demens.

Marianne Gaalass-Hansen. Foto: Privat.
Marianne Gaalass-Hansen. Foto: Privat.
Vis mere

Det viser en ny Megafon-måling, som Alzheimerforeningen har fået foretaget, og som i den forbindelse nu lancerer en ny hjemmeside, hvor man kan teste ens egen individuelle risiko for at få demens.

Hvordan det helt konkret foregår, vender vi tilbage til.

Professor og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens Steen Hasselbalch er ikke overrasket over tallene:

»Det er, hvad vi kunne forvente. Man har i masser af år opfattet demens som noget, man får, når man bliver ældre, og at man ikke kan gøre noget. I dag kan vi ikke kurere sygdommen, og det er måske det, der har skabt forestillingen,« siger Steen Hasselbalch.

En af de ting, som Marianne Gaalaas-Hansen nu praktiserer, og som er helt i tråd med nyere forskning, er, at hun prioriterer sin søvn.

»Jeg kan jo mærke, at de gange, hvor jeg er mest frustreret og irriteret, og hvor jeg føler, min hjerne brænder sammen, det er, når jeg ikke har fået sovet ordentligt,« siger hun.

Før hendes mor blev syg, var det ikke noget, hun gik nær så meget op i. Men hun er bange for, at hun selv skal opleve at blive hjernesyg.

»Det er utrolig hårdt at opleve et menneske miste sig selv på den måde. Så både jeg og min søster frygter at blive ramt af demens og er meget optaget af mulighederne for at undgå det,« siger Marianne Gaalaas-Hansen, hvis mor nu er nået til et stadie i sin sygdom, hvor hun blandt andet får paranoide forestillinger.

Ifølge Alzheimerforeningen er der brug for at udbrede mere viden om, hvad man selv kan gøre for at forebygge den frygtede sygdom – det er nemlig muligt at forebygge op til en tredjedel af alle demenstilfælde, viser flere internationale studier.

»Danskerne ved jo godt, at man kan nedsætte risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, men der er ikke den samme viden, når det gælder om at passe på hjernen. Dermed ikke sagt, at det er folks egen skyld, at de får demens, men der er tilfælde, vi kunne have undgået ved at ændre livsstil,« siger direktør for foreningen Nis Peter Nissen.

Foreningen lancerer derfor hjemmesiden hjernesundtesten.dk, hvor man i løbet af bare to minutter kan teste sin egen risikoprofil, altså få indblik i, hvor man selv kan sætte ind og forebygge, før det er for sent.

Mere konkret sker det ved, at man via hjemmesiden skal svare på en række spørgsmål om sin livsstil. Om man for eksempel har forhøjet blodtryk, får bevæget sig tilstrækkeligt eller ryger.

Efterfølgende kan man så sige ja tak til at få ugentlige tips og tricks til for eksempel at ryge mindre, bevæge sig mere – eller udfordre sin hjerne mentalt.

Testen har haft stor succes i Holland, hvor mange borgere har vist interesse i, hvad de kan gøre for at forbedre deres hjernesundhed.

Helt overordnet handler det ifølge den hollandske professor i demenssygdomme Kay Deckers om, at »hvad der er godt for hjertet, er godt for hjernen«.

»De risikofaktorer, som vi kan gøre noget ved, når det gælder demens, er typisk de samme, som vi kender fra hjerte-kar-sygdomme,« siger han.

Ifølge alle eksperterne er det aldrig for sent at komme i gang med at ændre sin livsstil, men jo tidligere man kommer i gang, jo bedre.

»Demenssygdomme starter tidligere, end man måske skulle tro. Helt ned i 20-årsalderen begynder de første forandringer i hjernen. Dermed ikke sagt, det er for sent at ændre livsstil, når man bliver ældre. Men det bedste er for eksempel at stoppe med at ryge, når man er ung, fordi vanerne er sværere at ændre senere hen i livet,« siger direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Marianne Gaalaas-Hansen ved ikke, hvorfor netop hendes mor er blevet ramt af demens. Det ved lægerne heller ikke. Men dagligt minder hun sig selv om at træne sin hjerne:

»Jeg træner i at huske ting – bare for at holde den kørende,« siger hun.

I faktaboksen her på siden finder du en række gode råd til, hvordan du helt konkret kan mindske risikoen for demens.