Der blev registreret rekordhøj overfladetemperatur på verdenshavene i august. Den 22. august blev der målt 21,1 grad på havoverfladen.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en pressemeddelelse.

Den nye måling overstiger den seneste varmerekord fra marts 2024, hvor havoverfladetemperaturen var på 21,09 grader.

Det er en stigning på 0,01 grad på to år.

0,01 grad lyder måske ikke af meget, men stigningen bekymrer Adrian Lema, der er chef i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Han betegner stigningen som markant.

- I sig selv er det ikke et stort spring i rekord, men hvis man ser på perioden, er vi et sted, hvor havtemperaturerne faktisk plejer at være væsentligt lavere, siger han.

Havets globale gennemsnitlige overfladetemperatur beregnes dagligt ved brug af målinger fra satellitter kombineret med målinger fra bøjer og skibe verden over.

Årets varmerekord overstiger samtidig den højeste værdi, der hidtil er målt i august. Det var i 2023, hvor temperaturen var 20,98 grader.

Foruden den globale opvarmnings påvirkning af temperaturen er rekorden også påvirket af det naturlige vejrfænomen El Nino, som sender temperaturen yderligere i vejret, forklarer Adrian Lema.

Det er den globale opvarmning, som er den underliggende hovedårsag til rekorden, understreger han.

- Det er desværre præcis, som vi forventer. Vi får mange flere varmerekorder, og vi får dem hyppigere, end vi er vant til.

Stigningen er ikke en overraskelse for DMI, men noget nyt springer alligevel i øjnene ved den nye rekord.

- Det er det mest bemærkelsesværdige, at temperaturen er rekordhøj i juli og august.

Normalt forventes det, at temperaturen er højest i marts og april - altså perioden efter den australske sommer.

Ifølge Adrian Lema betyder det, at sæsonen for marine hedebølger udvider sig, og perioden, hvor havet er under hårdt pres, forlænges.

Marine hedebølger forårsager ændrede livsvilkår både over og under vand.

Her peger Adrian Lema på, at øgede temperaturer kan få arter til at forsvinde, og nye vil komme til.

Det får konsekvenser for fødevaresikkerheden og mulighederne for at få mad på bordet, lyder det.

Derfor er der grund til bekymring, fastslår han.

- På længere sigt skal vi bekymre os for, at havet mister sin evne til at hjælpe os naturligt med at optage CO2, hvilket kan skubbe yderligere til den globale opvarmning.

De kommende måneder kan også byde på yderligere stigninger, mener han.

- Min forventning er, at vi får den kraftigste El Nino nogensinde målt, som formentlig topper i slutningen af året.

Ifølge DMI er El Nino under udvikling ved Stillehavet og kan påvirke vejrsystemerne.

Det betyder, at der er øget sandsynlighed for hedebølger, kraftig nedbør og tørke i flere dele af verden.

Det anses som et naturligt fænomen og optræder typisk hvert andet år til syvende år.

I den periode bidrager El Nino til den globale opvarmning.

RITZAU