Efter et massivt nedbrud er næsten alle Telias tjenester oppe at køre igen.

Det gælder telefoni, mobildata og omstillingsservice hos erhvervskunder samt Telia TV, kundeservice og salgssystemerne i de fysiske butikker.

Det fortæller kommunikationschef Mads Houe til B.T., efter at samtlige af disse mandag eftermiddag blev ramt af forstyrrelser.

Telia undskylder over for alle kunder og forklarer, at nedbruddet blev forårsaget af en intern fejl, som man nu vil undersøge nærmere.

Kommunikationschef Mads Houe ved ikke, hvor mange mennesker der har været ramt af nedbruddet.