Peter Christoffersen husker stadig opkaldet for præcis ét år siden.
»Det blev starten på nedturen, og måske også starten på slutningen, hvis ikke det her ændrer sig snart,« siger Peter Christoffersen i dag.
Kort inden opkaldet havde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde lukket ned for Peter Christoffersens forretning og branche.
En nedlukning, der nu tager hul på sin 13. måned.
»Mine folk stod på byggerimesssen i Fredericia med to færdige stande, da de fik at vide, at de skulle lægge deres værktøj og tage hjem hurtigst muligt,« siger Peter Christoffersen om den ildevarslende besked over telefonen.
6. marts 2020 opfordrede statsministeren til, at alle arrangementer med over 1.000 deltagere øjeblikkeligt skulle aflyses som følge af coronavirus, der som bekendt blev skyld i en senere landsdækkende nedlukning.
Mette Frederiksen efterlod ikke tvivl om, at alle respektable virksomheder forventedes at følge trop:
»Lad mig sige det på den måde, at det er en opfordring, som vi forventer bliver efterlevet. Og det vil sige, at meldingen fra myndighederne er, at man skal aflyse arrangementerne, hvis det er med mere end 1.000 deltagere,« sagde hun.
'Der er ikke mere at skyde med'
Den 48-årige fynbo er direktør i egen virksomhed med fire ansatte. Firmaet er underleverandør til danske selskaber og tilbyder totalløsninger til messestande. Prisen på en messeløsning spænder fra 30.000 til 450.000 kroner, fortæller Peter Christoffersen.
Af hans regnskaber fremgår det, at virksomheden plejer at omsætte for omkring fem millioner årligt. Det har dog ingenlunde været tilfælde det seneste år.
For siden telefonopkaldet sidste år har Peter Christoffersen og hans firma været i en tilstand af chok, lyder hans beskrivelse.
»Min situation er kritisk. Jeg kigger op ad en bakke, som jeg ikke kan se toppen på,« siger han.
Direktøren fortæller, at omkring 90 procent af hans normale omsætning kommer fra messer. De øvrige 10 procent tjenes på reklameskilte, facadeskilte, banner, plakater, flyers.
Men eftersom messebranchen modsat andre brancher har været konstant lukket i et år, har Peter Christoffersen oplevet en indtægtsnedgang, der nu for alvor gør ondt, lyder det.
Direktøren fortæller, at omsætningen de første to måneder i 2020 var på 900.000 kroner, mens den til sammenligning blot var 58.000 kroner i de første to måneder i 2021.
»Jeg er helt lukket mentalt, hvis man kan sige det sådan. Der er ikke mere at skyde med,« siger Peter Christoffersen.
Teknisk set korrekt, men ...
Den 48-årige har løbende ansøgt og fået både godkendt og afvist ansøgninger om kompensationer fra forskellige hjælpepakker. Men i den forbindelse er han stødt på flere forhindringer. Mere om det senere.
Som månederne er gået, er virksomheden blevet drænet trods den økonomisk støtte, fortæller han.
Virksomhedsejeren kan få dækket op til 90 procent af sine dokumenterede tab. Og hans ansatte får lønkompensation.
Men ifølge Peter Christoffersen har han stadig månedlige lønudgifter til de fire hjemsendte ansatte på i alt omkring 20.000 kroner efter lønkompensation.
Hidtil har han kunnet trække penge ud til sin egen løn. Men det er der ikke længere råd til. Han skal nu betale sine faste, private udgifter med de 23.000 kroner, han kan modtage fra staten.
»Lige nu sidder jeg og venter på penge fra Erhvervsstyrelsen, og får jeg ikke dem, har jeg ikke penge til løn til mine ansatte,« siger Peter Christoffersen.
Desværre lader det ikke til, at direktøren får godkendt sin verserende ansøgning.
For en regelændring er kommet bag på den selvstændige, og derfor er kassen klappet i.
Tre gange har Peter Christoffersen søgt og fået godkendt kompensation fra 'ordningen for faste omkostninger'. Men fjerde gang fik han et afslag, som han desværre tog for gode vare.
»Arrangementet skulle være afholdt i Danmark,« lød begrundelsen i februar på, hvorfor det planlagte arbejde på fire messer i Tyskland ikke var berettiget til kompensation. B.T. har set afslaget fra Erhvervsstyrelsen.
Afvisningen er teknisk set korrekt. Men det viser sig, at Peter Christoffersen faktisk er berettiget til kompensation fra 9. december og frem. Det gælder også for arbejdet på messer i udlandet.
»Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal svare. Det er et tydeligt tegn på, at det ikke er til at finde ud af. Det er jo ikke mig, der har ændret min måde at søge på,« siger han.
Mellem tredje og fjerde ansøgning ved samme ordning er en ny regel trådt i kraft. Den betyder, at Peter Christoffersen kunne have opnået kompensation, hvis han blot havde søgt om hjælp gennem de generelle kompensationsordninger fra 9. december 2020.
Det vidste han ikke. Og først ved en senere ansøgning gøres han opmærksom på muligheden.
»Jeg har jo ringet til dem derinde, og det har min revisor også, og der har de gentaget, at det handler om omsætning i udlandet,« siger han.
En jungle at finde rundt i
Hos Dansk Industri møder han forståelse.
»Der er mere end 30 forskellige målrettede ordninger, og for særligt mindre virksomheder kan det være en jungle at finde rundt. Nogle finder ikke den rigtige ordning, nogle er måske ikke omfattet, og andre igen dropper helt at søge, fordi det er for bøvlet,« siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær.
»Det er virksomhedens eget ansvar at søge den rigtige ordning, og der er også hjælp at hente hos Erhvervsstyrelsen, men det må selvfølgelig ikke blive så bøvlet, at virksomheder helt giver op eller løber sur i det. Målet med kompensationerne er jo at holde virksomhederne oppe trods coronarestriktioner.«
Først når Peter Christoffersens verserende ansøgning, hvor han igen har søgt via »den forkerte ordning«, er færdigbehandlet – formentlig med et afslag – kan han søge igen.
Men til trods for den gode nyhed om, at der kan søges kompensation fra 9. december og frem gennem en anden ordning, frygter han stadig, at han ikke får kompensation for messerne i Tyskland, der skulle have været afholdt i efteråret.
B.T. har ikke kunnet fået svar fra Erhvervsministeriet inden deadline på, om Peter Christoffersen skal forvente at kunne søge med tilbagevirkende kraft til perioden før 9. december.
I en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup lyder det, at han forstår frustrationen.
»I regeringen er vi meget opmærksomme på, at processen med ansøgningerne om kompensation skal være så hurtig og gennemskuelig som muligt. Heldigvis bliver langt størstedelen af ansøgningerne behandlet hurtigt, så virksomhederne kan få en hjælpende hånd.«
»Men vi ser hele tiden på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger han.
