Hvis du skulle i kontakt med Bornholms Politi onsdag eftermiddag, blev du måske mødt af en række udfordringer.

Det skyldes, at telefonerne til politikredsen var nede.

Det oplyste Bornholms Politi på Twitter.

»Vi har lidt udfordringer med telefonerne lige nu. Man kan godt ringe 114, men hvis man ikke kommer igennem, skal man ringe til vagthavende,« fortalte Peter Johansen, som er vagthavende ved Bornholms Politi, til B.T.

Onsdag aften kunne vagthavende hos Bornholm Politi dog fortælle, at telefonerne igen er oppe at køre efter flere timer med udfordringer.

»Telefonerne er oppe at køre nu, og de virker igen, som de skal,« fortæller Peter Johansen til B.T.