Tre teenagepiger var involveret i et alvorligt uheld mandag aften.

Her havde de i Randers drønet rundt på motocross, men var kørt frontalt sammen.

Der var en 15-årig pige på den ene motocross og to 15-årige piger på den anden, og ingen af dem havde hjelm på.

Derfor kom de alvorligt til skade, og to af dem blev kørt på hospitalet.

De er begge uden for livsfare.

»Østjyllands Politi undersøger ulykken og hændelsesforløbet nærmere,« skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

De har ikke yderligere kommentarer til sagen.