TDCs kunder kan opleve store problemer med deres mobilnetværk.

I øjeblikket er mobilnettet nede, og det gælder mange steder i landet.

Det bekræfter Jonas Sunn Torp, der er kommunikationschef i TDC til B.T.

Flere myndigheder er også berørt af situationen, det gælder blandt andet Region Hovedstadens akuttelefon 1813 og Københavns Politi.

Også Trefor, som står for forsyningen i Trekantsområdet er ramt. Det gælder også Region Midtjylland, Skejby Hospital og Midt- og Vestsjællands Politi.

Samme gælder også Styrelsen for Patientsikkerhed og smitteopsporingen.

Man kender ikke det fulde omgang for nedbruddet. Ej heller en tidshorisont på problemet.

Jonas Sunn Torp har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Artiklen opdateres …