Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Det er godt nok mange penge.«

Sådan siger Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jakob Næsager (K), når han skal sætte ord på, hvor mange penge Københavns Kommune har brugt på at fragte elever med særlige behov til og fra skole de seneste fem år.

Mere nøjagtigt brugte kommunen 85 millioner kroner alene i 2021 på kørsel af specialelever, altså elever som har fysiske og mentale udfordringer, som et fysisk handicap eller diagnoser som autisme eller adhd.

»Jeg ville da hellere bruge pengene på lærere og pædagoger,« siger Jakob Næsager.

Københavns Kommune står dog ikke alene med at bruge millioner på kørsel af et stigende antal specialelever, der foregår i enten taxi eller minibusser.

Landets tre andre større kommuner, Odense, Aalborg og Aarhus, følger trop med henholdsvis 32,7, 24,9 og 59,9 millioner kroner i 2021.

Særligt sidste år har kommunerne øget deres kørselsbudget, som skyldes coronapandemien, hvor flere elever kørte alene for at undgå at blande for mange elever på tværs af årgange og klasser.

Men generelt er der år for år flere elever med særlige behov og diagnoser, som kræver hjælp fra kommunen i form af kørsel og specialundervisning, fortæller professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg.

»Når der er flere elever, der har behov for specialundervisning, så vil det også betyde ekstra udgifter til kørsel. Og det vil betyde, at de penge skal findes andre steder på kommunernes budget,« siger han.

Kommunerne er forpligtet til at stille taxi eller minibus til rådighed for de særligt udfordrede børn, og derfor er det et område, der er svært at spare på.

I flere kommuner gør man dog alligevel et forsøg på at nedbringe udgifterne, selvom det først og fremmest er det menneskelige aspekt, der er i fokus, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.

»Der er jo tale om nogle elever, som til en vis grad ikke selv kan transportere sig selv i skole, men jeg håber, vi når dertil, at langt flere kan,« siger han med henvisning til, at flere københavnske skoler gør brug af såkaldt ‘selvmestring’.

Det vil sige, at eleverne med hjælp fra skole og forældre lærer at gebærde sig på egen hånd i trafikken. Et initiativ, der har vist sig at være en stor succes – ikke kun økonomisk – på nogle skoler i København:

»Vi vil gerne sikre, at børnene bliver så selvstændige i alle livets aspekter som overhovedet muligt, og der er selvtransport en stor del af det, hvis de på et tidspunkt skal videre på ungdomsuddannelse,« siger Eva Brink, skoleleder på Rosenvængets Skole i hovedstaden.

»De lærer færdselsregler, men også hvordan de skal håndtere de udfordringer, der kan være for børn med særlige behov, for eksempel hvad de gør, hvis bussen er forsinket, eller hvis de bliver distraheret af personer eller andet i trafikken,« siger hun.

Også i Aarhus arbejder man med ikke at sprænge budgetterne, trods et stigende antal elever.

Kommunen har som den eneste af de fire største formået at bruge færre penge på kørslen over de seneste fem år. Faktisk brugte kommunen næsten ti millioner kroner mindre i 2021 end i 2017 på denne udgiftspost:

»Vi har medarbejdere på kørselskontoret, der kender byen rigtig godt i forhold til geografi, og vi har fået input fra vores leverandører i forhold til vejstrækninger, der er og kan være problematiske i forhold til lange køretider, som vi skal forsøge at undgå,« siger driftschef Steen Bligaard:

»I dag bruger vi desuden vores medarbejderes viden om geografien på den måde, at vi som udgangspunkt starter ruterne fra yderområderne i kommunen og kører ind til afsætningsadresserne. Hvor vi tidligere brugte en automatik i vores system, som tilrettelagde turene ud fra andre parametre,« siger han.

Samlet set bruger alle landets kommuner 1,2 milliarder kroner på kørsel af specialelever, viser tal fra Danmarks Statistik.

Professor ved VIVE Kurt Houlberg kalder beløbet for »betragteligt«, men understreger samtidig, at det er en brøkdel af det beløb, der bruges på selve undervisningen af elever med særlige behov.

»Økonomisk er der større potentiale i at kunne inkludere flere specialelever i den almene undervisning, da færre elever så skal transporteres hen til et specialtilbud. Men det er ikke altid, at de faglige og økonomiske hensyn går hånd i hånd,« siger han.

Andre læser også