Tankstation raser: 'Simpelthen respektløst'
OK Plus Brovst raser over, at folk besudler deres tankstation.

OK Plus Brovst raser over, at folk besudler deres tankstation.

Det er et decideret ulækkert billede, som tankstationen har delt.
Og til billedet har Tankstationen OK Plus Brovst skrevet et direkte opråb på Facebook til deres kunder.
Butikken oplever nemlig, at det ikke er kundetoilettet, der bliver brugt til at lave 'nummer et og to' – og det kan altså ses på billedet.
'Det er simpelthen så respektløst, som noget kan være!' lyder det.
Videre skriver butikken, at der endda er et gratis kundetoilet.
Kommentarsporet er også fyldt med forargede personer.
'Ad, hvor er det bare for ulækkert. Det er ufatteligt, at folk overhovedet kan komme i tanke om, at det skulle være o.k.,' skriver en.
Andre kalder det direkte 'svineri'.