Du kender det måske.

Du har lige mødt en fantastisk person. Du troede ikke på kærlighed ved første blik, men det gør du nu.

Din nye kæreste tager al din tid og har patent på alle dine tanker. Din trang til at være den bedst mulige version af dig selv for det her menneske gør, at du er fem minutter fra at få en stresspsykose.

Og det er okay, for det hele er bare lidt sødt, når det er i nyforelskelsens tjeneste.

Men har man fundet sin udkårne, kommer næste skridt: mødet med svigermor.

Du får våde håndflader bare ved tanken om at se hende i øjnene. Hun kan jo være stor og farlig. Aggressiv og mistroisk. I kan vise jer at være det værste makkerpar siden Annette Heicks øre og Frank Jensens tunge, og er du og svigermor ikke gode sammen, kan forholdet til kæresten heller ikke undgå at blive anspændt.

Alt dette er mine tanker gået på de seneste måneder. Bare med et job på B.T. Aalborg som kæreste og en 139 kvadratkilometer stor, regnvåd by som svigermor.

Udsigten til at stifte bekendtskab med Aalborg har været angstprovokerende for en lille, nervøst anlagt aarhusianer som mig.

Og når det er tilfældet, gør man, hvad man kan for at få en falsk følelse af kontrol.

Man sammensætter sit outfit med samme præcision, som var man chefdesigner for Chanel, og man indøver så mange fun facts om svigermor, at det ville gøre den mest ivrige quizdeltager til skamme. Alt sammen for til sidst at pakke sit grej og køre ud på hidtil ukendte strækninger af E45.

Til sidst ankommer du, og så står der bare den sødeste lille skikkelse foran dig.

Hun giver dig et kæmpe kram og byder dig velkommen.

Nærmest inden du har taget skoene af, har hun taget dig med indenfor og stopper så meget mad i dig, at din krop begynder at ligne en indsnøret hamburgerryg, der har overskredet sidste salgsdato, i den stramme buksedragt, du ellers ville imponere matriarken med.

En 40D fra Sam's Barbeque, en kylling-baconsandwich fra Nadias, chokoladeboller fra Slotsbageren og en femretters fra Textur. Der skal ingenting mangle.

Hun sludrer for fem. Mundtøjet står aldrig stille, og hun har allerede udvalgt sine favorithistorier, som hun gerne fortæller igen og igen.

Hvis jeg havde en tier for hver gang, aalborgenserne er trådt ind på redaktionen, som var det deres egen dagligstue, for derefter at forelægge mig deres livshistorie, ville jeg være rig nok til at købe alle den gamle tæppehandlers ophørsudsalgsvarer til fuld pris.

De ivrige og venlige ord lægger sig dog som en varm vinterdyne over mine nervøse trækninger, for jeg får fornemmelsen af, at det er den nordjyske håndsudrækning. Jeg er nu en del af slænget.

Men det lille livstykke af en svigermor har også sine trykpunkter.

Tror du, at du kan nå at spankulere tværs over Vesterbro på lækker Carrie Bradshaw-manér, får du dyttet dine trommehinder halvt i stykker.

Omtaler du Nørresundby og Aalborg Centrum som samme bydel, bliver du sat på andre tanker.

At tro, at Jomfru Ane Gade hedder 'gaaajen', er en Aarhus-inspireret misforståelse, og den udtale af byens festligste fortov får du ikke over dine læber igen.

Relationen er stadig ny, men Aalborg virker som en drømmesvigermor. Jeg glæder mig til at se hendes bedste sider, hendes værste sider, de små unikke kroge af hendes personlighed, og hvad der kan få hende til at smadre sit bryllupsstel i raseri.