Det er næsten to år siden, at videoen af et sammenstød mellem en betjent i København og en ung fyr med en tandbørste gik viralt på sociale medier. Betjenten følte sig dengang hængt ud, og han er i dag stadig mærket af både episoden og ikke mindst folkedomstolen, der gik hårdt til ham.
»Det er da enormt utrygt, når man bliver identificeret, og kommentarsporet indeholder trusler mod en. Jeg var nervøs for at blive genkendt, når jeg arbejdede på gaden, og for at blive opsøgt i min fritid af de typer, som følger den Snapchat-gruppe,« siger betjenten 'M', som ønsker at være anonym, til politiets fagblad Dansk Politi med henvisning til det sociale medie Snapchat, han blev hængt ud på.
I dag er 'tandbørstebetjenten', som han blev kaldt, ikke længere politimand på gaden, og han vil ikke tilbage i beredskabet, for der er man for udsat, mener han.
Og han følte sig dengang ikke ordentligt passet på af hverken sin arbejdsplads eller lovgivningen. For ifølge lovgivningen må man ikke svine en betjent til på gaden, men på sociale medier er der frit spil, og det skal man som betjent kunne 'tåle', som 'M' beskriver det.
Et lovgivningsproblem, som Ole Sønder, formand for Københavns Politiforbund, anerkender:
»Jeg mener, det burde være det samme, om man sviner en politimand til i det offentlige rum face to face eller på sociale medier. Men der er måske et hul i lovgivningen her. For er sociale medier ikke efterhånden også blevet et offentligt rum?« siger Ole Sønder til B.T. og fortsætter:
»På sociale medier kan man bare agere, som man nærmest har lyst til, og skrive hvad som helst til de her billeder og videoer, der bliver delt. Lige nu er det i et omfang, hvor vi bliver nødt til at sige fra,« siger Ole Sønder.
Og det er langtfra et enestående tilfælde, at politibetjente bliver filmet og hængt ud på sociale medier. Ifølge Martin Skaaning, tillidsrepræsentant for beredskabet på Station Bellahøj, er det noget, som betjentene ofte taler om.
»Det er noget, der bliver talt om i dagligdagen, og som man kan høre, de fleste kollegaer kender til. Det er selvfølgelig en frustration blandt betjentene. Det er klart, at det er noget, der tager til, i og med at alle har en mobil på sig, og sociale medier fylder mere og mere,« siger Martin Skaaning.
Hverken Martin Skaaning, Ole Sønder eller betjenten 'M' har dog noget imod, at politiets arbejde bliver filmet. Men problemet opstår, når betjentene bliver hængt ud, svinet til og nogle gange truet på sociale medier uden mulighed for at forsvare sig.
»Når jeg taler med mine kollegaer, har jeg ikke en fornemmelse af, at det er det at blive filmet, der er hovedproblemet. Folk må gerne filme og gemme det til en eventuel klage, men det skal bare gøres på en måde, hvorpå det ikke chikanerer og ikke bare bliver smidt ud på nettet til offentlig skue, hvor man risikerer at blive identificeret og truet,« siger Martin Skaaning.
Derfor mener Ole Sønder, at det er en god idé at have øje for, at sådanne delte videoer på nettet ikke nødvendigvis viser hele sandheden, men at det kun er den ene side af sagen, som folkedomstolen ender med at forholde sig til.
»Sådan en video har måske ikke hele forløbet med. Ofte er der sket noget både før og efter en filmsekvensen, som er væsentligt,« siger Ole Sønder.
I tilfældet med 'M' fortæller han selv til Dansk Politi, at den første kontakt til lejligheden forløb fint. Så spidsede det til, som man kan se i videoen, og efter optagelsen måtte de tilkalde forstærkninger.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har undersøgt sagen, og her vurderede man ikke, at der er grund til at kritisere betjentens arbejde. De fandt dog hans opførsel uhensigtsmæssig, og 'M' blev indkaldt til en samtale.
Alligevel gik det hårdt ud over betjenten 'M', der følte sig dømt af folkedomstolen.
Løsningen på problemet er dog ikke sådan ligetil, da det handler om lovgivning, men ønsket fra betjentene står klart:
»Ønsket fra mine kollegaer er, at det ikke skal være fuldt ud legitimt og uden konsekvens at filme en enkelt kollega og dele på alverdens sociale medier med alt, hvad det indebære af trusler, tilsvininger og beskyldninger om ulovligheder,« siger Martin Skaaning.
