Tal på drab og drabsforsøg afslører: Det bliver værre

Under grundlovsforhøret kunne man ane gerningsmandens tårer. 

Som om han alligevel var tynget af dårlig samvittighed. 

Den 16-årige dreng havde dagen inden, den 14. august 2026, ifølge politiets mistanke stukket en kniv i ryggen og brystet adskillige gange på en jævnaldrende dreng ved Folkeparken i Roskilde. 

Fra den ene dag til den anden var han ifølge mistanken blevet morder. 

Sandsynligvis født i Danmark.  

Et isoleret tilfælde måske og så alligevel en del af en tendens. 

Nu viser helt nye tal, at det i stigende grad er ikke-vestlige gerningspersoner født i Danmark, der begår den groveste personfarlige kriminalitet: Nemlig drab og drabsforsøg.     

Efterkommerne har nemlig »overhalet« deres forældre, som hidtil har toppet den lidet prestigefyldte liste over drab og drabsforsøg. 

Det viser tal, som B.T. har lavet på baggrund af dokumentet 'opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere' fra Justitsministeriet. 

»Vi må konstatere, at det ikke bliver bedre, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. De mange penge, vi har brugt på integrationsindsatser, har ikke har haft den effekt, som vi håbede på,« siger forskningsprofessor Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden.

I forvejen viser tallene, at der er en klar overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere, der bliver dømt for grov vold og drab.

I 2025 var det næsten hvert andet drab eller drabsforsøg, der blev begået af en person fra et ikke-vestligt land. Og for grov vold er tallet 'hver tredje'.

Tallene, som B.T. har fået indsigt i, viser, at personer med ikke vestlig baggrund fik 102 domme for drab eller drabsforsøg i perioden fra 2016 til 2020. 

51 af dommene faldt over ikke-vestlige indvandrere, mens 51 domme faldt over ikke-vestlige efterkommere. Altså en fifty-fifty fordeling.

I perioden fra 2021 til 2025 blev der begået 111 drab eller drabsforsøg af ikke-vestlige indvandrere og eftterkommere. Heraf er seks ud af ti domme knyttet til efterkommere.

Tallene taler ind i en tendens, som bekræftes i forskningen. At ikke-vestlige indvandreres børn er mere kriminelle end forældrene.  

»Grundlæggende er der større udfordringer i anden generation end første. Det viser undersøgelser fra udlandet, blandt andet USA. I Danmark er billedet det samme,« siger Lars Højgaard Andersen og fortsætter:   

»Og forklaringerne er mange. Opvækstvilkår, kulturelle faktorer og så det, man kan kalde en modborgerskabsfølelse. Altså at man er i opposition til samfundet.« 

Lars Højgaard Andersen fortæller samtidig, at forskerne har svært ved at komme med enkle forklaringer på fænomenet. 

»Man kan jo undre sig over, at efterkommere til indvandrere og flygtninge, der er flygtet fra krig og forfølgelse, ender med at begå alvorlig kriminalitet i de lande, de kommer til. Umiddelbart virker det jo ulogisk«. 

Lars Højgaard Andersen fortæller, at der også er kulturelle forklaringer - herunder at religionen også spiller en rolle. Statistikken viser, at gerningspersoner fra de muslimske såkaldte Menapt-lande ligger i top, når det handler om kriminalitet. 

»I islam er der ikke en klar adskillelse af det kulturelle og det religiøse, fordi begge dele kan påvirker adfærden. Her kan sådan noget som æresbegreber også spille ind,« siger han.

Tilbage til drabet på den 16-årige i Roskilde. 

B.T. var til stede ved grundlovsforhøret ved Retten i Roskilde dagen efter, og her dukkede 20-30  venner til den afdøde op. Alle af anden etnisk herkomst. De råbte blandt andet, at de var kommet for at slå den mistænkte gerningsmand ihjel, og politiet måtte bruge deres hunde for at undgå, at det eskalerede. 

Lars Højgaard Andersen fortæller, at der faktisk over tid har været faldende kriminalitet blandt efterkommerne. 

Men kriminaliteten har tilsvarende været faldende for etniske danskere og indvandrere med vestlig baggrund. 

»Konklusionen er, at der stadig er store udfordringer med gruppen af efterkommere, og det er de her tal også udtryk for,« siger han.