Lægen påstod, at Joy ikke kunne stille noget op, da hun fik sin diagnose, men heldigvis fortalte hendes instinkt noget andet.
Det føltes som stød, der blev skudt fra lænden ned i benene - en nærmest isnende fornemmelse.
Når Joy Billing beskriver de smerter, hendes fibromyalgi har forårsaget, er det en klaustrofobisk følelse, der fremkaldes i hende. Det var som at være fanget i sin egen krop, når smerterne gjorde, at hun ikke kunne slappe af og finde ro.
Læs også: Du kan spise dig til indre ro og mindre stress – ny bog forklarer hvordan
Derfor var det en stor lettelse for hende, da hun fik diagnosen.
»Det er nemmere, når du kender dit udgangspunkt,« siger Joy Billing.
I dag har 44-årige Joy næsten ingen smerter mere.
Det er omkring 15 år siden, at hun fik diagnosen, og i al den tid har hun tænkt på sin krop som et laboratorium, hvor hun har testet, hvad der virker og ikke virker.
Det har ført til en krop med langt færre smerter.
"En diagnose er ikke en endestation"
I hvert fald hvis hun skal sammenligne sin krop i dag med tidligere i sit liv.
Udover fysiske smerter i led og muskler, led Joy af svære fordøjelsesproblemer, voldsom træthed og et tungt sind.
I nogle perioder kunne symptomerne vare flere dage i træk, i andre perioder gik det op og ned. Når Joy troede, at hun havde fundet et mønster i smerterne, ændrede det sig igen.
»Smerterne kunne føles som om, der var noget i min krop, der stagnerede, som skabte et pres og stramhed i kroppen. Det fik jeg lyst til at løsne op, og det kunne jeg kun ved at bevæge mig, fordi så skete der en form for flow i kroppen.«
Alle symptomerne er klassiske for fibromyalgi, og derfor skyllede lettelsen ind over hende, da lægen med bekymret udtryk konstaterede, hvilken diagnose han måtte sende hende ud ad døren med.
Hun delte ikke hans bekymring.
»Det at få en diagnose er ikke en endestation, det er bare at kende sit udgangspunkt, og det er en sindssygt vigtig forudsætning at have for ens fremtid, så du ikke handler i blinde,« siger Joy.
Selvom lægen ikke mente, at hverken kost eller træning kunne gøre hendes krop i bedre stand, måske kunne det sørge for status quo, påpegede han, havde Joy et instinkt, der sagde hende noget andet.
Livsstilsændring
Efter lægebesøget gik hun direkte hjem for at omlægge sin kost.
»Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at jeg ikke kunne gøre noget.«
Joy gik i gang med at gøre noget. Hendes krop blev et laboratorium for hende, som hun beskriver det.
Omlægning af kosten påvirkede først hendes fordøjelse positivt, og i takt med at den nye livsstil blev til vilkår, ændrede flere af hendes symptomer til det bedre.
»Jeg rør ikke mælkeprodukter, gluten, alkohol, svinekød og så holder jeg mig så vidt muligt fra sukker. Altså, jeg er jo også bare et menneske, men jeg forsøger, at det sukker, jeg så indtager, er frugtsukker,« fortæller hun.
Til gengæld sørger hun for at indtage 600-900 gram grønt, bær eller frugt i løbet af dagen og spiser rene fødevarer, der ikke ultraforarbejdede.
Træning og motion har altid været en del af Joys liv. Når hun kigger tilbage i dag, kan hun godt forstå, hvorfor nogle sportsgrene har udfordret hende mere end andre, for fibromyalgien har begrænset hende.
Men træning og bevægelse har altid været et behov for hende. Også når hun havde ondt.
»Det er et instinkt i mig, som om at kroppen fortæller mig, hvad den har brug for,« forklarer Joy.
Balance i nervesystemet
Grundet hendes diagnose handler det om at finde en balance i træningen, for en for overanstrengt træning kan fremkalde smerter og være nedbrydende, mens for få eller for milde træninger kan få følelsen af en låst krop tilbage.
»Jeg laver yoga hver dag og styrketræner 5 gange i ugen i 20-30 min. For mig virker det bedst, at styrketræningen er hård, eksplosiv og kort, og det har jeg fået hjælp til gennem træningsekspert Anna Bogdanova. Det er også vigtigt for mig at gå i naturen hver dag, få mediteret og så er min søvn afgørende,« siger Joy.
Det ene må ikke udelukke det andet, hvis hendes nervesystem, der som udgangspunkt er i ubalance, skal balanceres.
Indimellem får Joy bemærkninger fra folk, der indikerer, at hendes livsstil tenderer det fanatiske.
»Det kan være svært for mine omgivelser og nære relationer at navigere i, fordi jeg er så disciplineret (andre vil kalde mig hysterisk), men jeg ved, hvad der sker inde i mig, hvis ikke jeg er det. Derfor er det en livsstil for mig.«
Der findes nok ikke en fast formel, men Joy har fundet frem til hendes egen formel i sit kropslaboratium, som hun er gået til med nysgerrighed, og hvor der er begået fejl, og hun har måtte navigere om, men hun er hele tiden blevet klogere og bevæger sig hele tiden i en retning væk fra smerterne.