Kunne jeg have beholdt mit ben?

Den ubehagelige tanke spøger hos mange benamputerede mennesker i disse dage, efter det i fredags kom frem, at op mod 90 patienter om året i Region Midtjylland kan have fået amputeret et ben, selvom det måske kunne have været undgået.

En af dem er 86-årige Tage Andersen fra Aarhus, der fik sit ben amputeret lige under knæet for knap tre år siden, efter han havde fået infektion i et sår på sin storetå.

»Da jeg hørte nyheden i radioen, tænkte jeg med det samme, at hold da op – det må være mig, de taler om. Det er jo helt vildt, hvis jeg faktisk kunne have beholdt mit ben,« siger Tage Andersen.

En ekstern analyse i Region Midtjylland viser, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt udføres for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, og dermed øges risikoen for amputation.

»Vi kan desværre ikke udelukke, at nogle kunne have undgået amputation eller udsat tiden til amputation,« siger koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen og fortæller, de berørte patienter nu vil få et brev fra regionen om, hvordan de kan søge erstatning.

Tage Andersen og hans hustru Anne Ehlers har fundet patientjournalerne frem på computeren i deres rækkehus i Risskov. Sygdomsforløbet har været langt og rodet, men nu er de i gang med at danne sig et overblik.

Selve amputationen er de ikke utilfredse med, slet ikke. Faktisk fortæller Tage, at benet er syet så flot sammen, at han bliver kaldt Tage med den flotte stump.

Men han har en dårlig mavefornemmelse over flere episoder op til amputationen.

Da hans egen læge henviste ham til karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital på grund af et voksende sår på foden grundet dårligt blodomløb, fik han angiveligt at vide, at det alligevel ofte går galt, når man ved en operation forebygger ved at skifte årene, så benet kunne lige så godt blive amputeret med det samme.

Parret er også frustreret over, at Tage Andersen ikke blev henvist til en sårbehandingsklinik inden amputationen. Faktisk mener de, at personalet på karkirurgisk afdeling ikke engang vidste, at der var en klinik for sårbehandling for mennesker uden diabetes.

»Da Tage efter amputationen fik samme sårproblemer på det andet ben, fik ham penicillin mod kronisk betændelsestilstand og ugentlig behandling af såret, og det hjalp så meget, at benet har det helt fint i dag. Så det kan undre mig meget, at det ikke overhovedet blev forsøgt med det andet ben, inden de som det første greb til amputation,« siger Anne Ehlers.

Tage Andersen knoklede sådan på med genoptræning efter amputationen, at han undgik at sidde i kørestol, som kommunen ellers havde vurderet, at han skulle. Men han savner stadig sit underben og muligheden for at gå længere ture.
Tage Andersen knoklede sådan på med genoptræning efter amputationen, at han undgik at sidde i kørestol, som kommunen ellers havde vurderet, at han skulle. Men han savner stadig sit underben og muligheden for at gå længere ture. Foto: Anette Solgaard
Vis mere

I det hele taget oplevede Anne Ehlers, at hun skulle være meget på dupperne som pårørende til Tage Andersen i forhold til at sikre, at han fik den bedst mulige behandling. For eksempel ville karkirurgisk afdeling i første omgang amputere benet helt oppe på låret, fordi vurderingen var, at huden på underbenet var for dårlig.

Først da Anne Ehlers protesterede og »blev lidt småhysterisk« og krævede en ny vurdering, blev beslutningen ændret, og Tage Andersen fik altså lov til at beholde et godt stykke mere af benet.

4. juli 2019 fik han benet amputeret.

»Jeg var ærlig talt bange for, at min tilværelse var forbi, da jeg skulle amputeres. Det var noget af et slag. Heldigvis har jeg knoklet sådan på med træningen, at jeg langt hen ad vejen godt kan klare mig selv med en rollator,« siger Tage Andersen.

De næste par dage holder han ekstra godt øje med postkassen og håber, han bliver kontaktet af Region Midtjylland.

Og ellers har han også taget kontakt til Amputationsforeningen, der er ved at samle sager sammen til et møde med nogle erstatningsadvokater.

Tage Andersen tømmer ivrigt postkassen i disse dage for at se, om han får brev fra Region Midtjylland, om at hans amputation muligvis er en del af skandalesagen.
Tage Andersen tømmer ivrigt postkassen i disse dage for at se, om han får brev fra Region Midtjylland, om at hans amputation muligvis er en del af skandalesagen.
Vis mere

Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen, kalder sagen en skandale

»Det er så chokerende, som det overhovedet kan blive, at så mange er blevet benamputeret, selvom det måske kunne have været undgået. Det er fatalt, for den slags fejl kan ikke laves om. Jeg havde ikke troet, den slags kunne ske i dagens Danmark,« siger hun.

En af dem, der også mistænker, der er blevet begået fejl, er 72-årige Lisbeth Korsholm fra Struer, der fik amputeret sit højre ben i 2018.

»Nu når sagen ruller, dukker der ting op, som jeg måske lidt havde fortrængt. Jeg havde åreforkalkning, og efter to mislykkedes forebyggende operationer, fik jeg at vide, at der ikke var andet at gøre end at amputere benet,« siger Lisbeth Korsholm og tilføjer:

»Men jeg kan ikke lade være med at mistænke, at der blev begået fejl, fordi der simpelthen var for travlt, og personalet ikke var dygtige nok,« siger Lisbeth Korsholm.

Regionsrådsformand Anders Kühnau er ked af, at der kan være begået fejl de senere år:

»Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft. Den dagsorden er jeg klar til at tage op med regionsrådet. Med analysen har vi et godt fundament for, hvordan regionsrådet kan løfte karkirurgien fremover,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Andre læser også