Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have lov til i det skjulte at overvåge alle danskere langt mere, end efterretningstjenesten gør i dag.
I hvert fald hvis det står til justitsminister Peter Hummelgaard (S). Men nu advarer tænketanken Justitia mod et udkast til et lovforslag fra ministeren, der lægger op til at give PET hidtil usete muligheder for at indsamle data danskerne.
»Man vil lave et stort datacenter, hvor PET så kan sidde og overvåge, hvad der sker i det danske samfund,« forklarer Mikele Schultz-Knudsen, der er chefkonsulent i den uafhængige juridiske tænketank Justitia.
Formålet med den massive overvågning er blandt andet at give PET mulighed for at lave generelle vurderinger af fremvæksten i ekstremisme og forskellige trusler mod Danmark.
»Men samtidig fremgår det af forslaget, at PET også kan bruge dataene til at finde konkrete personer og efterforske dem, og der begynder det at blive lidt mudret, hvad de egentlig må bruge de her data til,« lyder det fra Mikele Schultz-Knudsen.
Han forklarer, at lovforslaget vil give PET mulighed for at indsamle data fra alle offentligt tilgængelige kilder og dermed blandt andet læse med, når du for eksempel skriver på sociale medier.
»Det kan risikere at føre til selvcensur, fordi danskerne kommer til at sidde og tænke over, at PET læser med over skulderen, når de for eksempel skriver på sociale medier,« advarer Mikele Schultz-Knudsen.
Det vil også give efterretningstjenesten adgang til alle registre ved offentlige myndigheder, herunder Skat. Også data, som udenlandske myndigheder eventuelt har indsamlet om dig, vil PET kunne få adgang til.
»Det er jo rigtig meget data. Og hvis man ender med at knytte det op på en person, så vil man jo kunne sige rigtig meget om den person,« forklarer Mikele Schultz-Knudsen.
Alle disse data skal så samles i et »særskilt miljø ved siden af de almindelige regler i PET-loven«, som det hedder i lovforslaget. Her skal de så kunne gemmes og behandles i op til 20 år.
Det er ifølge Justitia særligt problematisk, fordi lovforslaget samtidig lægger op til at fravige »almindelige forvaltningsretlige grundsætninger« om, hvordan man behandler persondata.
Og fordi overvågningen foregår i det skjulte, vil de fleste næppe vide hvor meget data, PET indsamler om dem. Men der er alligevel tale om et bredt indgreb i danskernes privatliv, forklarer Mikele Schultz-Knudsen.
»Tidligere har det mest været folk, som der af en eller anden grund var interesse for at efterforske, som man indsamlede data om. Nu risikerer det at blive os alle sammen,« siger han til B.T.
Justitia har i et såkaldt høringssvar til Justitsministeriet anbefalet, at man begrænser PETs indsamling af data om danskerne i videst muligt omfang, og at man som minimum sikrer åbenhed om, hvilke data, der indsamles.
B.T. har forelagt Justitias kommentarer for justitsminister Peter Hummelgaard (S), der i et skriftligt svar blandt andet udtaler:
»Lovforslaget skal sikre, at PET har de tekniske værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt, og at der klare retlige rammer for PET’s mulighed for at arbejde data- og analysebaseret. De oplysninger, som PET vil kunne behandle efter reglerne i lovforslaget, kan være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage- eller spionagetrusler i tide.«
Læs det fulde svar herunder.