Det var ikke alle forretningsdrivende i byen, der kunne nyde godt af de rekordmange gæster til Nordeuropas største karneval.

For Vesterbro Rockbar på Vesterbro i Aalborg blev det en noget anderledes affære, end de er vant til.

»Gudskelov har vi en solid base af stamgæster, så vi endte nogenlunde med skindet på næsen,« fortæller Thomas Matzen, leder af Rockbar. Dog er der et men:

»Men vi er gået glip af omkring 50.000 kroner. Der var helt spærret af, og folk skulle om bag en parkeringsplads for at komme ind til os.«

Byggepladsen, der er foran barens indgang.
Byggepladsen, der er foran barens indgang. Foto: Privatfoto
Vis mere

Udskiftningen af den gamle jernbanebro på Vesterbro betyder nemlig, at de 90.000 gæster, der lagde vejen forbi Aalborg Karneval, ikke som sædvanligt gik forbi baren på deres vej til karnevalsfesten i Kildeparken.

»Normalt serverer vi omkring 900 fadøl på den dag. I lørdags har vi serveret 220. Og man kan sige, at efter to år, hvor omsætningen har været lavere, så kunne vi have indhentet noget af det tabte,« tilføjer Thomas Matzen hertil.

»Den er svært at sluge.«

Thomas Matzen og hans ansatte havde dog godt forudset, at dette års indtjening ville blive lavere end før. Derfor havde man også tænkt i kreative alternativer.

»Vi har forsøgt at have en positiv tilgang til det. Vi har smidt en video ud på sociale medier, hvor vi har illustreret vejen hen til indgangen.«

»Længere nede ad Vesterbro har vi også sat skilte op, hvor vi siger til folk, at de kan komme på en lille skattejagt ved at følge ruten, der fører op til os. Så vi har forsøgt at kommunikere.«

Om de manglede kroner og øre ved karnevallet får konsekvenser på længere sigt, kan Thomas Matzen ikke spå om.

Men han indrømmer en frygt.

»En ting er penge og 100.000 gæster, der går forbi. Det andet er know how – altså folk, der ikke vidste, der lå en bar og som ville finde ud af det.«

»Men jeg er mest bekymret på længere sigt. Det her (vejarbejde, red.) varer helt til september, og hvis vi bliver ved med at være spærret fuldstændig inde, så frygter jeg, hvad det kommer til at koste. Vi er afhængig af, at folk ved, hvor vi ligger. Jeg tør ikke sige, hvad det koster. Jeg håber da, det ikke kommer til at være for hårdt.«