Velkommen til B.T.'s morgennyheder. Her kan du læse de nyheder fra ind- og udland, der er tikket ind i løbet af natten.

Syvårig migrantpige dør efter anholdelse på USA's grænse
En syvårig pige fra Guatemala døde af dehydrering og chok, otte timer efter at hun var blevet tilbageholdt af de amerikanske grænsemyndigheder. Det bekræfter føderale immigrationsmyndigheder i USA ifølge The Washington Post torsdag.
Læs mere her

Drabsmand fra Strasbourg er skudt og dræbt
Den mistænkte drabsmand fra tirsdagens angreb i Strasbourg, Cherif Chekatt, er død. Det bekræfter Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ifølge Castaner skød manden mod betjente, da de forsøgte at anholde ham i bydelen Neudorf lige syd for Strasbourgs bymidte.
Læs mere her

Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

EU-lande står fast: Brexit kan ikke genforhandles
EU vil ikke genforhandle den udtrædelsesaftale, der blev godkendt på et topmøde 25. november. Dermed står det klart, at briterne ikke vil få flere håndsrækninger fra EU. Det havde EU-lederne sagt allerede inden mødet. Men ved midnatstid torsdag kunne May - og det britiske parlament - også få det på skrift i kraft af konklusionerne fra topmødet i Bruxelles.
Læs mere her

Europa-kommissionens formand Jean-Claude Juncker.
Europa-kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Foto: YVES HERMAN
Vis mere

Anklager gransker donationer ved Trumps indsættelse
En føderal anklagemyndighed har indledt en efterforskning af, hvorvidt Donald Trump misbrugte midler under sin indsættelse som USA's præsident. Det skriver Wall Street Journal. Anklageren undersøger blandt andet, hvorvidt Trumps indsættelseskomité har modtaget penge fra donorer, der på den måde er blevet lovet en modydelse.
Læs mere her

Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Staten har tjent milliarder på biler trods lavere afgifter
Selv om afgifterne på biler er blevet sænket tre gange siden 2015, er statens indtægter steget. Det skriver Jyllands-Posten. Siden 2012 er indtægterne fra bilafgifter gået i vejret med omkring syv milliarder kroner, så staten sidste år fik 52,4 milliarder kroner i kassen.
Læs mere her

Foto: Henning Bagger
Vis mere