Ifølge Dansk Sygeplejeråd kan vi se ud i en fremtid med længere ventetider, tomme hospitalsgange og et sundhedsvæsen, der kollapser.
Flere sygeplejersker vinker nemlig farvel til arbejdet, fordi de ikke vil arbejde under de nuværende vilkår og lønforhold.
DR har i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor regnet ud, at 2.442 sygeplejersker har forladt de offentlige hospitaler siden sidste år – det svarer til 5,7 procent.
Og imens sidder sygeplejerskestuderende Maja Pérez og sveder bare ved tanken om at skulle kastes ud i et system, der ikke kan bære hende.
»Jeg vil ikke uddanne mig til at blive udbrændt eller syg af mit arbejde. Jeg vil være sygeplejerske for at udføre det arbejde, jeg er uddannet til. Og det kan jeg ikke, som rammerne er i det offentlige nu,« siger 24-årige Maja Pérez.
Maja Pérez er sygeplejerskestuderende på tredje år, og hun er blot én af mange på sit studie, der vil styre uden om det offentlige sundhedsvæsen.
Mens cirka halvdelen i hendes klasse allerede er droppet ud på grund af fortvivlelse og frustrationer, taler resten om, hvilke andre veje man kan gå.
»Jeg overvejer at tage til Norge, fordi der er bedre løn og forhold. Andre taler om privathospitaler eller kosmetisk sygepleje.«
»Vi arbejder under en lovgivning, hvor man kan ende i fængsel for at begå fejl. Og når der er så stort et pres og dårlige vilkår, er risikoen for fejl meget større – så tør man det jo nærmest ikke,« siger Maja Pérez.
En undersøgelse fra 2020 udarbejdet af et forskningscenter på VIA University College viste, at mere end hver fjerde sygeplejerskestuderende dengang var usikre på, om de ville være sygeplejersker om fem år.
»Desværre tror jeg, at undersøgelsen ville vise en forværring i dag, fordi situationen i sundhedsvæsenet er gået ned ad bakke lige siden,« fortæller Dorthe Boe Danbjørg, der er næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
»Hvis vi ikke får brudt spiralen, tror jeg, at vi kan risikere, at sundhedsvæsenet kollapser. Kirurgerne kan for eksempel heller ikke arbejde uden sygeplejersker – og allerede nu ser vi, at noget, der før var akut, i dag må vente i op til 14 dage. Det kommer vi desværre til at se mere af,« siger hun videre.
En anden sygeplejerskestuderende, der også har svært ved at se sig selv i det offentlige, er 25-årige Nanna Josefine Hessel.
»Ingen fortjener at arbejde på den måde, som mange gør i det offentlige – og patienterne fortjener det overhovedet heller ikke.«
»Jeg vil ikke være en udbrændt sygeplejerske uden overskud – jeg vil være en sygeplejerske, der er stolt af mit fag og kan gøre en forskel,« siger hun.
Derfor overvejer Nanna Josefine Hessel også at gå andre veje. Hun havde en drøm om at arbejde i psykiatrien, men overvejer nu at uddanne sig til psykoterapeut i stedet.
Og ligesom Maja Pérez overvejer Nanne Josefine Hessel og et flertal fra begge kvinders studier at drage mod bedre vilkår og den markant højere løn i Norge.
Onsdag fremlagde regeringen syv principper, der skal føre til bedre vilkår for offentligt ansatte, herunder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Men om en lønstigning på cirka 2.000 kroner frem til 2030 er nok til at 'redde' sundhedsvæsenet fra et kollaps, tvivler både Dorthe Boe Danbjørg og den kommende sygeplejerske Maja Pérez på.
»Vi er mere værd end det. Det handler heller ikke kun om lønnen – men især om vilkårene og bare anerkendelsen af vores erhverv. Det hele starter ved anerkendelsen,« siger Maja Pérez.
I Dansk Sygeplejeråd er de enige:
»Det er selvfølgelig rigtig godt, at politikerne anerkender situationen. Men vi og de sygeplejersker, der har forladt området, ønsker en stigning i grundlønnen på 5.000 kroner. Og så er lønnen kun én ting. Vilkår og anerkendelse er lige så vigtigt,« siger Dorthe Boe Danbjørg.
