»Jeg synes ikke, det er i orden, at sundhedspersonale ikke bliver tilbudt den vaccine med størst effekt.«
Sådan siger 34-årige Christina Alstrup, der driver et vikarbureau for blandt andet sygeplejersker, hjælpere og assistenter og selv tager vagter i hjemmeplejen.
Lørdag morgen fik Statens Serum Institut leveret den første sending covid-19-vacciner fra AstraZeneca, der har vist sig at have en effekt på cirka 62 procent.
Til sammenligning har vaccinerne fra Moderna og Pfizer en effektivitet på henholdsvis 94,1 og 95 procent.
Det er planen, at AstraZeneca-vaccinerne i første omgang skal gives til sundhedspersonale under 65 år og dele af den sociale sektor med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
Men Christina Alstrup har ikke tænkt sig at takke ja til vaccinen fra AstraZeneca, skriver hun i et opslag i en lukket gruppe for 7.000 sygeplejersker på Facebook, hvor flere har blandet sig i debatten.
»Så længe effekten ikke har vist sig at være lige så god som Pfizers og Modernas vaccine, så har jeg tænkt mig at takke nej. Sundhedspersonale skal ikke nøjes – de skal have den mest effektive vaccine, så de kan passe deres job,« siger hun.
På spørgsmålet om, hvorfor hun og andre sundhedspersoner skal have lov til at gøre krav på en bestemt vaccine, svarer den 34-årige kvinde:
»Når dagligdagen på et tidspunkt melder sig for andre dele af befolkningen, så står der stadig personale på sygehusene, som modtager covid-19-patienter. Og det synes jeg i sig selv er grundlag for, at selvfølgelig skal vi have den vaccine, der er mest effektiv,« siger hun.
At AstraZenecas vaccine er mindre effektiv, betyder ikke, at den er mindre sikker.
Men den bør ikke gives til ældre over 65 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, da der endnu mangler data, som kan dokumentere en effekt også for denne målgruppe.
Læg dertil, at coronavaccinen fra AstraZeneca ifølge producenten kun ser ud til at give begrænset beskyttelse mod milde sygdomsforløb forårsaget af den nye sydafrikanske coronavariant.
Christina Alstrup langer ud efter sit fagforbund, Dansk Sygeplejeråd, som hun mener bør træde i karakter og melde direkte ud, at de vil forlange, at sundhedspersonalet får den mest effektive vaccine.
»DSR siger, at de gør meget 'indefra', men jeg oplever ikke, at der er nogen, der sætter stolen for døren. Det har vi brug for, og det kunne være et fint sted at starte at kræve, at vi får den mest effektive vaccine,« siger Christina Alstrup.
Formand for DSR Grete Christensen bakker dog op om sygeplejerskernes kritik.
Hun skriver i en mail til B.T., at DSR har fået henvendelser fra medlemmer. De undrer sig over, at de nu skal have en vaccine, der dækker dårligere, når de er mere smittede end befolkningen generelt og dagligt går som frontpersonale for at passe deres arbejde.
»Sundhedsstyrelsen skylder sygeplejerskerne et svar på: Er vi ikke mere værd? Vi har medlemmer, som har været syge og har senfølger, selv om de hverken har været indlagt eller er døde. Det er en lumsk sygdom, og derfor er det ikke nogen trøst, at de, som måtte blive smittet med denne sygdom, ikke forventes at blive indlagt eller at dø, som Sundhedsstyrelsen forklarer sig med,« siger formanden.
»Vi har en arbejdsmiljølov, som siger, at vi skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor forventer jeg, at vores arbejdsgivere bør have en interesse i dette,« siger Grete Christensen.
Sundhedsstyrelsen holder lukket for pressehenvendelser i weekenden, og det har derfor ikke været muligt at få en kommentar. Men styrelsen har tidligere sagt, at vaccinen fra AstraZeneca er en 'god vaccine'.
»Vi er vant til at se vacciner med en effektivitet på måske 50 procent, så når Oxford-vaccinen viser tal på måske 62 procent, så er det rigtig godt,« siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, til Berlingske.
Den køber Christina Alstrup dog ikke:
»Det er rigtig godt for den generelle befolkning, men ikke godt nok til det personale, der hver dag i en årrække fremover passer covid-smittede,« siger hun.
