En panik bredte sig i kroppen på Pia Valentin Zumberi, da hun hørte, at familien skulle skynde sig på hospitalet.

De havde ringet til hendes bror og sagt, at deres far havde det rigtig dårligt. Han var ved at dø, mente de.

Hun forstod dog ikke, hvordan det hele kunne være sket så hurtigt.

»Vi havde næsten lige talt med hospitalet, som fortalte, at de ville udskrive ham snart,« fortæller Pia.

Hendes far, 83-årige Holger, var tre uger forinden blevet indlagt på Holbæk Sygehus med høje infektionstal.

»Vi var i chok, men vi skyndte os af sted.«

På afdelingen mødte de sygeplejersken, som havde ringet til hendes bror. Hun sikrede sig, at familien var den rigtige og fulgte dem ind på et værelse. Det skulle gå stærkt, forklarede hun. De havde holdt ham i live hele formiddagen.

Inde i sengen lå han med iltmaske på, og Pias mor gik hen og kyssede sin mand på panden og sagde: 'Åh, Holger'.

Den 83-årige Holger lider af alzheimers og havde ikke talt så meget i længere tid, men pludselig fremstammede han: 'Jeg hedder Henry.'

Pias bror udbryder med det samme: 'Det er ikke min far!'

»Vi undrede os selvfølgelig over, hvorfor han havde briller på, og det gik op for os, at uret heller ikke var vores fars, men det hele gik så stærkt, fordi vi i vores hoveder var indstillet på, at vi skulle ind og sige endeligt farvel.«

TIP OS: Har du haft lignende oplevelse? Kontakt os på matu@bt.dk.

Familien var dog ikke i tvivl, når de kiggede efter. Manden bag iltmasken lignede deres far, men det var ikke ham. De troede dog stadig, at Holger lå døende et andet sted, og de skyndte sig derfor hen mod den stue, hvor han tidligere var indlagt.

»Her sad han op i sengen og kiggede forundret på os, da vi kom ind,« fortæller Pia Valentin.

»Vi forstod heller ikke selv noget. Det gik dog langsomt op for os, at der var sket en fejl.«

Sygeplejersken beklagede over for familien og forklarede, at hun i travlheden måtte have forvekslet to navne, der begge begyndte med H. For den døende mand hed Henry, deres far Holger, og hun havde derfor tilkaldt den forkerte familie.

Pias bror blev rasende, mens hun selv sad tilbage med en blanding af granatchok og lettelse.

»Vi er heldige, fordi vi har vores far lidt endnu, men hvad med den døende mands familie?« spørger hun.

»Det er tragisk, at vi gået ind til en døende patient, som havde forventet at se sin egen familie.«

Hele sagen får både Pia og hendes bror Frank til at rette kritik mod den tilstand, sygehusvæsenet er endt i. De mener begge, at nedskæringer og mangel på personale spiller en rolle i, at den type fejl kan opstå.

Deres far er i dag tilbage på plejehjemmet, men den ubehagelige oplevelse sidder stadig i Pia.

»At komme så tæt på døden er et kæmpe chok, men jeg er taknemlig for, at han har det godt.«

Den døende patient, Henry, døde senere den mandag. Ledende overlæge på afdelingen, Henrik Ancher Sørensen, fortæller til TV2 Øst, at hans pårørende nåede frem i tide til at sige farvel.

»Det har ikke haft konsekvenser for den døendes familie, for da vi opdagede fejlen og fandt ud af, at det ikke var de rigtige pårørende, så kontaktede vi de rigtige. De kom ind på sygehuset og fik sagt ordentligt farvel over mange timer,« fortæller han og beklager samtidig familien Valentins ubehagelige oplevelse.