Forestil dig, at hele Danmark kunne zoome ind på et kort og se, hvor du er lige nu. Sådan er virkeligheden for de patienter i Sydkorea, som er testet positiv for virussen covid-19.
Sydkorea har haft stor succes med at begrænse den pandemi, som hærger over hele kloden. Endda uden at lukke grænserne og holde omverdenen ude.
Til gengæld har det asiatiske land nogle helt ekstraordinære redskaber i værktøjskassen. Blandt andet end systematisk brug af GPS-tracking, hvor landets borgere kan zoome ind på et kort og følge hver enkelt borger, der er smittet med coronavirus.
På den måde kan sydkoreanerne se, hvem der er smittede i deres lokalområde og undgå dem. De kan også se på kortet om deres naboer, genboer eller hvem som helst har været smittet i mere eller mindre end 14 dage.
Professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen forklarer, at de sydkoreanske tiltag ville have haft en positiv effekt på spredningen, hvis de var blevet iværksat i Danmark.
»Ja, det ville nok have virket. Men det havde også krævet, at man havde fulgt tiltagene grundigt op og sat de smittede i isolation,« siger han.
Han forklarer dog, at der er mange grunde til, at disse tiltag slet ikke kan gennemføres herhjemme.
»Det kræver en hel anden kultur for den type overvågning, som slet ikke er herhjemme. Danskerne ville ikke reagere positivt på det,« siger han og fortsætter:
»Desuden har vi slet ikke den lovgivning, som det kræver. Hvis du skal overvåge en borger på den måde, kræver det en dommerkendelse. Det gør det ikke i Sydkorea,« siger han.
Sydkorea er et demokratisk samfund, så det kan måske undre lidt, at de har så omfattende værktøjer til at overvåge borgerne med. Det skyldes, at Sydkorea blev ramt af virusudbruddet MERS i midten af 2015. 38 døde.
Det skabte politisk vilje til at skabe et effektivt beredskab - men også en vis forståelse i befolkningen.
Den sydkoreanske regering har også mulighed og hjemmel til at undersøge smittede personers kontoudtog og se, hvor de har været, samt tjekke deres mobilhistorik. Myndighederne kan også lukke virksomheder, restaurationer og lignende, hvor smittede har opholdt sig.
Selvom Jan Pravsgaard Christensen erkender, at Sydkoreas metoder virker, så anbefaler han ikke, at vi indfører dem i Danmark.
»Nej, jeg synes ikke, vi skal gøre som Sydkorea. Det er et voldsomt indgreb i privatlivets fred,« siger han og fortsætter:
»Hvad bliver så det næste? Begynder vi at spore medarbejdere, som har meldt sig syge, bare for at se, om de går udenfor?,« siger han.
Sydkorea har været afsindigt effektive til at teste deres borgere. På ganske kort tid åbnede over 50 hurtige mobile faciliteter, som kunne teste småsløje sydkoreanere på få minutter. Op mod 300.000 er blevet testet.
I skrivende stund er godt 8.300 testet positive, og 84 er døde. 1.400 er erklæret raske, hvilket sammenlignet med dødstallet er ganske mange i forhold til mange andre udviklede lande.
WHO mener, at alle lande bør teste, teste og atter teste borgere med symptomer. En opfordring, som Danmark helt har droppet. I stedet beder danske myndigheder danskerne om at blive hjemme, hvis de har symptomer, som ikke er behandlingskrævende.
Lige her mener flere danske eksperter, at Danmark i højere grad bør efterkomme WHOs ønsker.
»Det ville give et bedre billede af, hvor stort et pres på sundhedsmyndighederne, som vi kan forvente inden for kort tid. Det ved vi reelt slet ikke nu. Desuden ville det fortælle os, om det overhovedet virker at sende os alle sammen hjem fra arbejde,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Han bakkes op af Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.
»I de bedste scenarier, hvor vi havde haft et fuldstændigt ”topspitze” analyseapparat, så skulle vi selvfølgelig begynde at bruge noget energi (på flere tests, red.), hvis ikke det distraherer os væk fra kerneydelsen; at håndtere alvorligt syge, sigerhan til DR.
Du kan se den koreanske overvågning her.
