Hvis du trænger til en kølig dukkert i sommervarmen, skal du være særlig opmærksom, hvis du bader ved særligt en nordsjællandsk strand.

For ved Liseleje Strand fraråder Halsnæs Kommune nu, at gæsterne bader.

Det sker, efter badevandsmålinger har vist forhøjede værdier af bakterietyperne enterokokker og E.coli.

Bakterier, der også findes i menneskelort.

I løbet af sommeren får kommunen foretaget rutinemæssige prøver af badevandet ved kommunes strande.

Og det er i den forbindelse, at man onsdag har opdaget den dårlige badevandskvalitet. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Derfor har kommunen straks iværksat nye målinger og indledt en undersøgelse af årsagen til det forhøjede bakterieniveau.

Det forventes, at svaret fra den opfølgende prøve vil være klar mandag 4. juli.

»I den mellemliggende periode opfordrer vi for en sikkerheds skyld til, at man vælger en anden strand i kommunen,« skriver lyder det i pressemeddelelsen.

Kommunen understreger, at alle prøver fra kommunens øvrige badestrande er uden anmærkninger og kan benyttes.

Ifølge badevandet.dk er der dårlig badevandskvalitet og sundhedsrisiko ved at bade i Aarhus Havn Inderhavnen og Aarhus 150 Egå S.