Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det bliver koldere og koldere at gå i svømmehallen.

I begyndelsen af maj oplyste brancheorganisationen Danske Svømmebade, at flere havde sænket temperaturen, fordi de er presset af de stigende energipriser.

De fleste satte temperaturen på vandet én grad ned, men nu går Hornsyld Idrætscenter skridtet videre. Det skriver Horsens Folkeblad.

Hallens tre bassiner har nu en temperatur på 26 grader i stedet for 28 grader. Samtidig er lufttemperaturen nede på 28 grader. Den var før 30 grader.

Og til sidst så er temperaturen i badene i omklædningsrummet også blevet to grader koldere. Sådan vil det være i løbet af hele juli i første omgang.

»Det er simpelthen for at være økonomisk ansvarlige. For det er rendt helt løbsk med gasregningerne, siger centerchef Lars Gyberg til Horsens Folkeblad.

Hornsyld Idrætscenter bruger gas til opvarmning af vandet. I april fik de en regning på 156.700 kroner – samme måned sidste år skulle de blot betale 20.200 kroner.

Elregningen i april steg med 17.700 kroner til 113.5000 kroner.

April er det værste eksempel, fortæller Lars Gyberg. Men alle årets måneder har været markant dyrere sammenlignet med 2021.

Andre læser også