Hvis du modtager et opkald fra Spar Nords sikkerhedsafdeling, der ønsker dine kontooplysninger, skal du ikke give dem, hvad de beder om.

Det fortæller Spar Nord, der lige for tiden oplever svindlere, som forsøger at lokke oplysninger ud af kunderne.

I løbet af opkaldet beder svindlerne om kundernes pinkode til deres konto, så de kan få adgang til den, når røret bliver lagt på.

Presse og kommunikationskonsulent i Spar Nord Neel Rosenberg fortæller, at svindlerne spiller på kundernes frygt. Det skriver Tv2 Nord.

Frygten kommer, fordi kunderne bliver nervøse for opkaldet og tror, noget er galt, og der er en, der ringer for at hjælpe.

Hun tilføjer, at opkaldet ser rigtigt ud, fordi displayet på kundernes telefon viser, at det er Spar Nord, som ringer.

Når kunderne bruger sådan en metode, kaldes det 'spoofing og vhising' ifølge Rosenberg.

Hun siger, at Spar Nord ikke kender det nøjagtige antal kunder, som har fået et opkald fra svindlerne, som han kalder for 'udspekulerede'.

Metoden, som svindlerne bruger, er kendt på tværs af branchen.

Neel Rosenberg udtaler til TV2 Nord, at banken aldrig ville spørge om en kundes pinkode, og man derfor aldrig skal give den ud, hvis nogen ringer og spørger efter den.

Hun slutter med at opfordre folk til altid at forholde sig kritisk, når der kommer underlige henvendelser.

Hvis man er nervøs for sine oplysninger, kan man downloade appen 'Mit Digitale Selvforsvar', der oplyser om potientielle trusler.