Sverige har gennem mange år haft næsten syv gange så mange asylansøgere og familiesammenføringer som Danmark.
Det har ifølge den svenske regering en direkte sammenhæng med den voldsomme svenske bandekriminalitet, som nu også har spredt sig til Danmark.
Børn eller helt unge svenskere rekrutteres til at begå lejemord i Danmark med mulighed for at tjene eksempelvis en halv million svenske kroner.
Sverige har fra 2010 til og med 2023 fået cirka 550.000 asylansøgninger, mens det i samme periode »kun« var lige over 83.000 personer, som søgte om asyl i Danmark. Lignende forskelle er der for familiesammenføringer.
Svenskerne har været for naive, lyder det fra den svenske justitsminister Gunnar Strömmer fra partiet Moderaterna, der nu vil stramme indvandringsskruen efter dansk forbillede.
Eksperter ser også en sammenhæng mellem den svenske bandekriminalitet og de massive integrationsproblemer, der ifølge dem er løbet løbsk.
»Migrationen er knyttet til den manglende integration, og det klart, at hvis der kommer flere fra en anderledes kultur og med diverse udfordringer til Sverige, så er integrationsudfordringen større, og vi ser også, at personer fra ikkevestlige lande er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne,« siger David Sausdal, der forsker i kriminalitet på Lunds Universitet.
Han fortæller, at man i forskningsmæssig sammenhæng ikke har kunnet finde en én-til-én sammenhæng mellem migration og kriminalitet.
»Men ser man på de konkrete episoder og de netværk, der er, så er det knyttet til indvandrermiljøer. Men det betyder ikke, at forklaringen på kriminaliteten alene kan koges ned til klanstrukturer eller den kulturelle bagage, som flygtningene har med,« siger han.
Den seneste udvikling i Danmark viser også et mere broget billede af gerningsmændene. De sigtede er en blanding af etniske svenskere og svenskere af anden etnisk herkomst. Så problemet er også socialt, vurderer David Sausdal.
»Vi glemmer nogle gange, at den svenske velfærdsstat er anderledes end den danske. Skolerne er ikke folkeskoler som i Danmark, de er i stigende grad private og af dårligere kvalitet. Der er også flere udfordringer i form af privatisering af boligmarkedet, arbejdsløshed og mangelfuld forebyggelse, og det har alt sammen skabt de her parallelsamfund centreret omkring nogle enorme udsatte boligområder, som vi ikke har i samme skala i Danmark,« siger han.
Men har det så ikke netop noget med antallet at gøre?
»Det er ikke uden betydning, men bestemt heller ikke hele forklaringen. Man har i Sverige i nogen grad troet for meget på, at integrationen ville løse sig selv. Og det har den ikke gjort. Svenskerne har nok været for fokuseret på den smukke fortælling om, at man vil hjælpe alle, men det er ikke altid en pragmatisk tanke. Og nu er udviklingen gledet dem af hænde,« siger David Sausdal.
Den svenske antiradikaliseringsekspert Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Stockholm mener også, at problemerne med voldelig bandekriminalitet i Sverige er knyttet til det høje antal asylansøgere og familiesammenføringer.
»I sin essens er det selvfølgelig lettere at sikre integration, når det handler om færre mennesker, end når det omhandler et stort antal. Så det kan jeg faktisk slet ikke se, der kan være debat om,« siger Magnus Ranstorp.
Han understreger dog, at et tal i sig selv ikke forklarer noget. Det gør elendig integration.
Han peger her på de massive sociale og økonomisk problemer, der i Sverige er koncentreret særligt i det som svenskerne direkte oversat kalder for ‘udenforområder’ – altså ghettoer.
Her får færre en uddannelse, flere er arbejdsløse, bor i store familier og lever under en parallel retstilstand.
Han nævner også traumer, som flygtninge eksempelvis kan bære med sig fra Syrien og overføre til efterkommere, samt bander- og klaners brug af afpresning og rekruttering af børn og unge helt ned til otte år.
»Alt det skaber jo et enormt pres på de personer, som i nogle tilfælde ender med at udføre kriminalitet for at få penge og status i de kriminelle miljøer.«
Og netop her har Danmark gjort noget andet, så flere områder kommer af det, de fleste kender som ghettolisterne.
Blandt andet ved at skære på andelen af familieboliger i ghettoerne og tvinge små børn i vuggestue, så de lærer dansk.
»Danmark har i højere grad blandet beboelse, og de danske myndigheder har en klar plan for de her områder. Det kan du gøre, når du modtaget færre indvandrere. Men når du har et stort antal som i Sverige og enormt mange er koncentreret i de her områder, så skaber det grobund for, at banderne lettere kan rekruttere unge fra områderne,« siger Magnus Ranstorp.
Sverige har ligesom Danmark oplevet faldende asyltal de seneste år og også i 2024. Men niveauet er stadigt markant højere end det danske. I 2023 fik Sverige 12.489 asylansøgninger. I Danmark var tallet 2376.
