Socialdemokraternes formand, Magdalena Andersson, har smidt håndklædet i ringen.

I hvert fald for en stund.

Den rødgrønne fløj, som fik et flertal ved valget 13. september 2026, har store udfordringer med at blive enig.  

»Lige nu står Sverige i et regulært politisk kaos,« siger Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Bentson.

Den udløsende årsag er en bagatel, men bagved ligger der en større magtkamp.

Vänsterpartiet, som er Sveriges svar på Enhedslisten, ville ikke støtte valget af det blå parti Moderaternes kandidat Andreas Norlén som formand (såkaldt talmann) for Riksdagen. Men Vänsterpartiet støtter stadig Andersson som statsministerkandidat.

»Socialdemokraterne føler sig formentlig nedgjort af Vänsterpartiet. Så at Magdalena Andersson og partiet nu hopper af regeringsforhandlingerne er også en del af det politiske spil. Hvem blinker først? Det kan blive et langt forløb,« siger Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Bentson.

Han tilføjer, at der i det hele taget er alvorlige kurrer på tråden mellem Socialdemokraterne og Vänsterpartiet.

»De er på mange måder som hund og kat - også ideologisk. Det virker til, at de to partiledere, Magdalena Andersson og Nooshi Dadgostar, ikke kan lide hinanden, og de har længe talt helt forbi hinanden,« siger han.

Og det er ikke Anderssons eneste udfordring. Hun er nemlig afhængig af en forbrødring mellem Vänsterpartiet og Centerpartiet.

Magdalena Andersson bakker op om at gøre Moderaternes Anders Nordlen til formand for Riksdagen. Men det vil det venstreorienterede Vänsterpartiet ikke være med til.  Christine Olsson/Reuters/Ritzau Scanpix

Vänsterpartiet har nemlig krævet ministerposter for at støtte en socialdemokratisk ledet regering. Mens Centerpartiet, som svarer til De Radikale i Danmark, afviser at gå ind i en regering, hvor der er ministerbiler til Vänsterpartiet. 

Samtidig er Magdalena Andersson gået til valg på en stram udlændingepolitik, hvor der ikke lempes på de stramninger, den borgerlige regering allerede har gennemført. Vänsterpartiet vil derimod lempe udlændingepolitikken.   

»Socialdemokraterne har taget Vänsterpartiet for givet og forventet, at det 'lille' parti ville klappe hælene sammen, når det blev nødvendigt. Måske er forklaringen, at de svenske socialdemokrater ikke har indset, at deres magtbase, også blandt vælgerne, skrumper valg efter valg, og at deres mangeårige politiske kontrol med Sverige er udhulet i dag,« siger Peter Suppli Bentson og henviser til, at Socialdemokraterne med 28 procent af stemmerne fik det værste valg i næsten 100 år. 

At Magdalena Andersson opgiver ævred er ikke det samme som, at magten nu er serveret for den afgående statsminister, Ulf Kristersson, og hans blå alternativ bestående af Moderaterne, Kristdemokraterne, Liberalerne og Sverigedemokraterne. 

For Kristersson kan ikke nødvendigvis samle et flertal bag sig. Det kræver, at Centerpartiet skifter side. Og Centerpartiet kan ikke udstå det nationalkonservative parti, Sverigedemokraterne, som ideologisk svarer til Dansk Folkeparti. 

»Der kommer kun en ny regering, hvis enten Vänsterpartiet eller Centerpartiet, der spærrer for hinanden, fjerner deres røde linjer. Jeg tror, at den hidtidige statsminister, Ulf Kristersson, holder vejret, men han har endnu ikke lyst til at forsøge at forhandle om en blå regering. Det gør han først, hvis han får følere fra Centerpartiet, og det vil nok kræve noget tid endnu,« siger Peter Suppli Bentzon.

 I Sverige er det Riksdagens formand, p.t. Andreas Norlén, der indkalder til det, som vi i Danmark kalder 'kongerunder'. Hans job er så - efter samtaler med partilederne - at pege på en ny kongelig undersøger.