Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Borgere og besøgende med transportbehov kan nu igen hoppe på et elektrisk løbehjul til og fra Frederiksberg i København.

Sidste weekend placerede den svenske elløbehjulsoperatør Voi 40 elektriske løbehjul på Frederiksberg.

Samlet bliver 125 løbehjul fra Voi tilgængelige over de kommende uger.

Det sker som del af en ny aftale, der sender 500 løbehjul tilbage på Frederiksbergs gader.



»Vi har ventet længe på denne dag, og vi ser meget frem til igen at kunne tilbyde københavnere og turister en nem og enkelt måde at komme fra a til b,« siger Erik Christian Hasselbalch, Country Manager i Voi i Danmark, i en pressemeddelelse.

Vois løbehjule vil stå parkeret i 75 udvalgte parkeringszoner, blandt andet ved metrostationer, Frederiksberg Centret og Flintholm Svømmehal.

På de mest befærdede gader og pladser skal løbehjulene som noget nyt sættes i stativer, som skal forebygge, at løbehjulene efterlades rundt omkring i byen.

I de mindre befærdede områder vil parkeringspladserne blive markeret med skiltning og afmærkning af båse.

»Med elløbehjulene er det nemt, fleksibelt og tilgængeligt at flytte sig fra a til b – og borgerne på Frederiksberg har dermed et større incitament til for eksempel. at lade bilen stå og i stedet benytte sig af løbehjul til og fra offentlig transport,« siger Erik Christian Hasselbalch.

Vois løbehjul er tilgængelige for alle over 18 år.

Andre læser også