Susanne Gunge sidder på den lukkede afdeling i Brønderslev.

Her har hun siddet siden april i år, hvor Hjørring Kommune, som Susanne bor i, besluttede at kigge på hendes sag og lave dramatiske ændringer, som betød, at hun blev indlagt for første gang i næsten ti måneder.

Susanne lider af borderline personlighedsforstyrrelse, og i årene fra 2012–2016 var hun hyppig gæst på afdelingen i Brønderslev. Faktisk så hyppig, at hun var mere indlagt, end hun var hjemme.

Derfor hyrede Hjørring Kommune i 2016 en ekstern bostøtteordning, som skulle hjælpe med at sænke antallet af indlæggelsesdage.

Susanne og hendes bostøtteperson Søren, som igennem flere år har hjulpet hende med at håndtere sin sygdom.
Susanne og hendes bostøtteperson Søren, som igennem flere år har hjulpet hende med at håndtere sin sygdom.
Vis mere

Og over tid lykkedes det at indfri den ambition. I høj grad fordi Susanne udviklede en tillidsfuld relation til sin bostøtteperson, som ifølge en psykiater, som B.T. har talt med, er afgørende for mennesker som Susanne.

»Gode, stabile relationer er en meget værdifuld hjælp og kan være med til at holde sygdommens udsving nede,« forklarer han.

Præcis det gjorde hendes nye bostøtteperson. Hjalp med at holde udsvingene nede og gav hende måder at håndtere sine følelser på, når hun kunne mærke, at sygdommen greb fat i hende.

Det, i kombination med et velkendt hold af hjemmeplejere, som to gange dagligt hjalp Susanne med at få sin medicin, betød, at hun langsomt fik det bedre.

Lige indtil starten af 2022.

Her besluttede Hjørring Kommune nemlig at fjerne hendes faste hold af hjemmehjælpere. Nu var det i stedet hjemmesygeplejersker, som hun ikke kendte eller havde tillid til, der bankede på hendes dør.

Kort efter fjernede de fra den ene dag til den anden hendes bostøtteperson. Der skulle en anden på sagen, lød meldingen.

»Det er jo tudetosset i min optik. Hvis man har fundet nogen, som Susanne er tryg ved, og som hjælper med at holde hendes sygdom i ro, så vil jeg ikke råde til, at man laver om på det,« siger psykiateren.

Den dag, Susanne får besked om, at hendes bostøtte bliver fjernet, er hun så meget i affekt, at politiet bliver tilkaldt.
Den dag, Susanne får besked om, at hendes bostøtte bliver fjernet, er hun så meget i affekt, at politiet bliver tilkaldt.
Vis mere

Som han forklarer, så reagerer mennesker som Susanne, der lider af borderline, voldsomt på forandringer – og et skifte som det her kan være så voldsomt, at det udløser selvmordsforsøg.

Præcis sådan gik det også for Susanne.

Det er derfor, hun sidder på den lukkede i dag.

»Jeg prøvede flere gange at tale med kommunen. At sige, hvordan jeg havde det, og at jeg var bange for, at jeg ville dø uden min bostøtte,« siger Susanne.

»Jeg prøvede også at få en forklaring på, hvorfor de havde fjernet min hjemmehjælp, men jeg får ingen svar. Jeg kan ikke forstå, at man kan behandle nogen så grusomt, som de behandler mig og jeg er så bange,« siger hun storhulkende.

Beslutningen om at lave om i Susannes tilbud møder også kritik af foreningen Bedre Psykiatri.

»Det går simpelthen ikke, at man laver ændringer uden at inddrage og involvere borgeren. Man har et ansvar som kommune, og det lyder ikke til, at man har levet op til det i den her sag,« siger Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Og konsekvensen af det er altså, at Susanne efter en periode i bedring faldt tilbage i den meget velkendte rolle som kastebold mellem regionen og kommunen, hvor ingen af dem rigtig er der til at gribe hende, og hun bliver tabt på gulvet.

Susannes sygdom betyder, at hun reagerer meget voldsomt – og nogle gange selvskadende – på input og forandringer.
Susannes sygdom betyder, at hun reagerer meget voldsomt – og nogle gange selvskadende – på input og forandringer.
Vis mere

B.T. har forelagt kritikken for Hjørring Kommune og Region Nord.

I et skriftligt svar forklarer regionen, at de prioriterer samarbejdet med kommunerne højt, fordi det har stor betydning for hjælpen til borgeren.

I Susannes sag valgte regionen dog at udskrive hende under hendes seneste indlæggelsesforløb, selvom der var stor usikkerhed om hendes støtteordning i kommunen på det tidspunkt.

Det betød, at hun senere samme dag måtte genindlægges i en værre stand, end hun blev udskrevet i.

Hjørring Kommune har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag, men forklarer, at det er kommunens ret at lave om i en borgers bostøtteordning.

De forklarer desuden, at en ændring altid vil ske i dialog med borgeren.

I Susannes sag har den dialog været begrænset til møder, hvor Susanne udtrykte stor frygt for, at kommunen ville fjerne hendes bostøtteperson. Det fik hun mundtligt tilsagn på, at de ikke ville, indtil hun en dag bliver ringet op og får besked om det modsatte.

Vi har også spurgt efter et interview med kommunens borgmester, som ikke har ønsket at deltage.

»Jeg drømmer om at få et liv med noget livskvalitet. Et liv, der er til at leve, så jeg kan være der for mine børn. Men jeg er bange for, det måske er for sent for mig,« siger Susanne.