Søndag eftermiddag er Meny i Smedelundsgade i Holbæk blevet evakueret. 

Det sker, efter at der er udbrudt brand i et solcelleanlæg på taget. 

Det fortæller indsatsleder Niklas Kristensen til TV2 ØST.

»Heldigvis var det kun et enkelt fag af solcellerne, der var brand i. Det er smeltet helt,« fortæller indsatslederen. 

Ifølge vidner blev der set røg og synlige flammer fra taget, hvilket gjorde, at Vestsjællands Brandvæsen rykkede ud kort før klokken 13. 

Slukningsarbejdet har gjort, at supermarkedet var lukket i en times tid, mens medarbejdere og kunder blev evakueret fra supermarkedet. 

Opdateres ...