Der er ikke længere grundlag for at kategorisere covid-19 som en alment farlig sygdom.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen, lyder det i en pressemeddelelse.

Alment farlige sygdomme er de sygdomme, hvor epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger. Det kan være påbud om isolation eller udvidet adgang til at dele personoplysninger mellem myndigheder.

Det bortfalder altså, når ændringen træder i kraft 1. april.

Ifølge styrelsen skyldes den nye vurdering, at omfanget af alvorlig sygdom med covid-19 er faldet betragteligt i forhold til tidligere i pandemien.

Man er også blevet bedre til at forebygge sygdom og død, lyder det.

Opdateres...

/ritzau/