De kæmpemæssige havørne har igen fået luft under vingerne herhjemme.
I omkring 100 år var de gigantiske fugle udryddet i Danmark, men nu har de atter fået klofæste i den danske natur.
Over 100 ynglepar ligger netop nu og ruger på havørneæg i de enorme reder over det meste af Danmark.
Og siden havørnen genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996, er der samlet kommet over 1000 havørneunger på vingerne her i landet.
»Det ser rigtig godt ud, og det er virkelig en succeshistorie, hvor folk i Danmark i meget høj grad har taget de store ørne til sig,« siger Kim Skelmose.
Han er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, som minutiøst overvåger ørnenes aktiviteter herhjemme.
Blandt andet sender man på nu ottende sæson direkte reality-tv fra redekanten på havørnereden ved Hyllekrog på Lolland, hvor alle via ørnetv.dk kan følge med i familielivet hos et par af Nordeuropas største rovfugle.
»Der er blevet lagt tre æg i reden i år, men i mandags mistede parret desværre det ene æg ved et sort uheld. Hunnen kom til at trykke ægget, da hun lagde sig ned for at ruge. Men to tilbageværende æg er også fint, så vi krydser fingre for, at det ender med flyvefærdige unger,« siger Kim Skelmose til B.T.
Både havørne og andre rovfugle er ret sårbare for forstyrrelser, mens de yngler. Derfor er ørnerederne i Danmark mange steder beskyttet med solid skiltning, der typisk i en radius på 300 meter beder folk om ikke at gå nærmere.
»Men i den aktuelle coronatid er den øgede folkevandring ude i skovene nogle steder begyndt at give lidt problemer for ørnene. Derfor opfordrer vi inderligt folk til at huske at holde afstand og respektere afmærkningen ved rederne,« siger Kim Skelmose.
Havørnen er en af de danske fuglearter, hvis æg udklækkes tidligst på året, og i nogle af rederne er der allerede kommet små unger nu. Derfor kan det være problematisk, hvis flere hundrede skovgæster kommer for tæt på, så forældrefuglene bliver forstyrrede og måske ser sig tvunget til at forlade reden.
»Det kan koste en ynglesucces, for eksempelvis en krage eller en ravn kan straks udnytte det, hvis forældrefuglene er skræmt væk. Krager er lynhurtige, og en havørneunge skal have nogen tid på bagen for at kunne klare en krage,« tilføjer lederen af Projekt Ørn.
Ud over de godt 100 par ynglende havørne huser Danmark fire-seks par af den lidt mindre kongeørn, som også er genindvandret som ynglefugl.
»Den halser lidt efter i antal og kan foreløbig ikke i samme omfang etablere en stor bestand. Kongeørnene har bare en lidt anderledes cyklus i yngletiden og får heller ikke helt så mange unger pr. kuld som havørnene. Men vi ved ikke helt præcist, hvorfor det især er havørnene, som er gået frem,« erkender Kim Skelmose.
De danske kongeørne fik sidste år kun tre unger på vingerne. Det tilsvarende tal for havørnene var 133.
I hovedstadsområdet kan der blandt andet ses havørne ved Kongelunden på Amager, ved Roskilde Fjord og i de nordsjællandske skove. På Sydfyn er Brændegårdssøen en sikker lokalitet, og i Jylland kan både Vadehavsområdet og Egå Engsø ved Aarhus byde på ynglende havørne.
