Styrket sikkerhed til gadefest efter påkørsel
Sidste år kørte en bil ind på gaden og ramte otte personer.
Sidste år kørte en bil ind på gaden og ramte otte personer.
Der bliver skruet op for sikkerheden, når massevis af mennesker lørdag stimler sammen til den årlige vejfest Vestergadefesten i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi til DR.
Det sker, efter at en bil sidste år kørte ind på gaden og ramte otte personer, kort efter afspærringen var fjernet.
Ingen af de otte personer kom alvorligt til skade.
To mænd blev efterfølgende sigtet for fareforvoldelse – de var på daværende tidspunkt 18 og 20 år.
Sidste år skrev Østjyllands Politi i en pressemeddelelse, at bilens 'tilstedeværelse på den afspærrede strækning skabte utryghed'.
Det udviklede sig til en ophedet diskussion mellem deltagerne i gadefestivalen og føreren og passagererne i bilen.
Da bilen kørte fra stedet, ramte den flere personer i lav fart.