Der er mange steder, hvor kommunikationen kan gå galt i forbindelse med tilbagemelding om alvorlig genetisk sygdom til børn af sæddonorer.

Det konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed i et eftersyn, som er blevet offentliggjort sent onsdag aften.

- Tiden, fra et donorbarn undfanges, til en alvorlig genetisk tilstand konstateres, kan være mange år.

- Sporbarhedsdata skal opbevares i 30 år, men it-systemer forældes, klinikker lukker, mødre flytter, mister kontakten til barnet eller dør, donorbarnet bliver myndigt og får selv børn, skriver styrelsen i eftersynet.

Eftersynet blev bestilt i december af den daværende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) - blandt andet på baggrund af en sag, hvor en sæddonor med det sjældne kræftgen TP53 havde doneret sæd.

Ifølge DR blev sæden brugt til at undfange mindst 210 børn på tværs af 14 lande.

Sæddonoren begyndte at donere sæd i 2005 og er rask bærer af genet og kendte ifølge DR ikke til risikoen, da han begyndte at donere.

Det var den danske sædbank European Sperm Bank, der donerede sæden til kvinderne.

Internationale kræftlæger har fortalt DR, at flere børn er døde, og et stigende antal børn har udviklet kræft som følge af genfejlen.

- Kun cirka 11 til 19 procent af den pågældende donors sædceller bærer mutationen TP53, hvilket har vanskeliggjort opdagelse af mutationen, skriver styrelsen i eftersynet.

I sidste uge skrev DR, at European Sperm Bank er blevet politianmeldt, fordi den har solgt sæd fra 81 af sine donorer til flere danske familier end tilladt.

Siden 2013 har grænsen for antallet af familier, som en sæddonor må bidrage til, været 12.

Styrelsen skriver i eftersynet, at den danske grænse på 12 familier per sæddonor efter myndighedernes oplysninger bliver overholdt, men at der historisk har været udfordringer hos særligt én sædbank.

Det fremgår ikke, hvilken sædbank der ifølge styrelsen har været udfordringer hos.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører kontrol med landets sædbanker.

Myndigheden har dog ifølge loven ikke udtrykkelige beføjelser til at kontrollere og føre tilsyn med assisteret reproduktion, skriver den i eftersynet.

- Styrelsens kontrol med regelefterlevelsen sker derfor efter dansk rets almindelige regler om reaktionspligt, når der opstår mistanke om manglende regelefterlevelse.

- I de tilfælde, hvor styrelsen bliver opmærksom på en overtrædelse, kan styrelsen politianmelde det pågældende forhold, lyder det.

Styrelsen har tidligere oplyst til DR, at den har ført kontrol med, om familiegrænsen bliver overholdt, ved at tage stikprøver.

RITZAU