Vilde heste og kvæg i Mols Bjerge skaber en mere varieret natur, der er modstandsdygtig over for vejrekstremer som for eksempel tørke.

Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere ved Aarhus Universitet, der har fulgt flokke på op mod 70 heste og kvæg på Molslaboratoriet over fem år.

Studiet er baseret på GPS-data fra dyrene sammenholdt med satellitbilleder af vegetationen - altså træer, buske og engarealer.

I de områder, hvor dyrene foretrækker at være, er vegetationen bidt ned, og der er lysåbne arealer.

Det er guf for blomstrende planter og insekter, lyder det fra en af forskerne bag studiet, adjunkt Jeppe Aagaard Kristensen.

- Vi kan se, at dyrene bruger de åbne arealer rigtig meget og sørger for, at de ikke gror til.

- Det er supervigtigt, fordi langt de fleste af vores blomstrende planter og de insekter, der hører til dem, har brug for, at lyset når helt ned til jordoverfladen, siger han.

Det var tilbage i 2016, at der blev udsat kvæg af racen Galloway og heste af racen Exmoor på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge.

De skal som udgangspunkt selv finde føde i det 120 hektar store område, der er omkranset af 10 kilometer hegn.

Det kaldes også rewilding.

Aktivister har gennem årene ofte kritiseret projektet, da de ikke mener, at der tages tilstrækkeligt hensyn til dyrene.

Det er dog gang på gang blevet afvist af ejeren af Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus.

Det dyrevelfærdsmæssige aspekt er ikke en del af det aktuelle forskningsprojekt, der alene har set på dyrenes bevægelsesmønstre sammenholdt med vegetationens udvikling.

Forskerne kan se, at arealerne, som heste og kvæg bruger mest, også er de mest robuste.

- Da vi havde ekstrem tørke i 2018, kunne vi se, at de områder, som heste og kvæg bruger mest, også var blandt de arealer, der var hårdest ramt af tørke.

- Til gengæld var det også de områder, der hurtigst rejste sig igen.

- Så dyrene har tydeligvis en effekt på, hvordan visse dele af landskabet responderer på ekstreme vejrhændelser som tørke, som vi forventer mere af i fremtiden, siger Jeppe Aagaard Kristensen.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecological Applications.

Det er ikke længere Naturhistorisk Museum Aarhus, der står bag Molslaboratoriet. Det er blevet købt af Hempel Fonden, der også står bag et rewildingprojekt på Lolland.

/ritzau/